Bypark blev vildere med borgernes hjælp

Foto: Herlev Kommune

Elverparken i Herlev Kommune er forvandlet fra traditionel bypark til vild natur, og borgerne i Herlev har været tæt med i omdannelsen. Resultatet er, at parken bliver brugt meget mere end før – og kommunen bruger langt færre ressourcer på drift.

Naturen i Elverparken i Herlev Kommune var svær og bekostelig at styre, så kommunen besluttede sig for at lade den udvikle sig mere frit. I dag indeholder byparken midt i Herlev både sø, ellesump, krat og skov, og den mere vilde og våde natur understøtter bl.a. fugleliv og padder.

Borgerne var med til at omdanne parken og bruger den i langt højere grad end tidligere. Der er også opstået nye funktioner: Foreninger dyrker gymnastik og løbetræning i parken hele året rundt, og lærerne fra skolen ved siden af er begyndt at bruge parken i deres biologiundervisning.

Det fortæller landskabsarkitekt i Herlev Kommune, Kirsten Høi, som har ansvaret for planlægning af drift og vedligeholdelse af grønne områder. Hun stod for eksperimentet med at involvere borgerne i parkens udvikling, som har givet hende en masse erfaringer.

”Nu har jeg arbejdet med faget i 30 år, og i starten var man jo eksperten. Sådan er det ikke længere; nu er det borgerne og deres ønsker, der er i centrum. Så vi har skullet omstille os,” siger hun og tilføjer: ”Men det er også skægt og utroligt dejligt, når tingene lykkes.”

Omdannelsen, som modtog støtte fra Nordea-fonden, er også tildelt Nordic Green Space Award, bl.a. for sin brug af borgerinvolvering.

(…)

Læs hele artiklen:

Bypark blev vildere med borgernes hjælp på parkognatur.dk.

Realdania: Aarhus vil skabe nuanceret billede af skolernes indeklima

Foto: Claus Bjørn Larsen

Hvordan hænger akustik sammen med lys? Og hvordan får man lærere og elever med på de tekniske løsninger? Aarhus vil i de kommende måneder teste og dokumentere de gode indeklimaløsninger i kommunens skoler.

Mange skoler rundt om i landet er gamle og nedslidte, og en betydelig del af dem er bygget før 1995, hvor der kom krav om ventilation. Det betyder, at børn og lærere i mange timer om dagen udsættes for CO2-niveauer, der overskrider myndighedernes anbefalinger, og som skader indlæring og trivsel.

Problemet kan dog ikke løses ved blot at opsætte ventilationssystemer. Der skal en mere nuanceret tilgang til, ifølge Lene Vestervang Olsen, som er koordinerende projektleder for den tekniske og pædagogiske modernisering af skoler, dags- og fritidstilbud i Aarhus Kommune.

”Vi kan godt lave fine fysiske rammer, men hvordan får man lærerne og pædagogerne klædt på til at arbejde i pædagogisk nyindrettede rum, så de virker efter hensigten? Det kræver en helt ny arbejdskultur,” siger hun.

Aarhus deltager som pilotkommune i Realdanias nye kampagne om at udvikle strategiske indeklimaplaner for skolerne, og en af kommunens satsninger er at udvikle og søge bevilling til at gennemføre et større studie for at dokumentere både udfordringer og mulige løsninger. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) står for at måle effekten på indlæring og trivsel.

(…)

Læs hele artiklen:

Realdania: Aarhus vil skabe nuanceret billede af skolernes indeklima
på buildinggreen.eu.

Jægersborggade topper og Bohrs Tårn flopper for byens nye stadsarkitekt

Foto: Nils Hartmann

Vi bad Camilla van Deurs udpege det bedste og det værste i København.

»Københavnerliv ligger mit hjerte meget nært. Jeg er optaget af den måde, vi er sammen på i byens rum, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde, hvor vi bliver udfordret, og hvor vi lærer at være tålmodige og at være gode borgere,« siger Camilla van Deurs.

Fra 1. februar er hun Københavns Kommune nye stadsarkitekt og afløser Tina Saaby, som i 8,5 år besad den betydningsfulde embedsmandspost som kommunens højeste autoritet i bygningskunstneriske spørgsmål.

Camilla van Deurs er arkitekt med en ph.d. fra arkitektskolen i København. Hun har senest beskæftiget sig med særligt borgerinddragelse og byliv hos Gehl – den internationalt berømmede bylivsekspert Jan Gehls arkitektfirma og rådgivningsvirksomhed.

Hun ønsker sig en mere grøn by, som både er bæredygtig og klimaneutral, men også giver flere oplevelser af natur.

»Nu har vi jo begrænset plads i København, så det kan også være grønne tage og grønne facader,« forklarer hun.

42-årige Camilla van Deurs bor sammen med sin mand og to børn plus hund og kat i Hørsholm. De flyttede op i nærheden af svigerforældrene, da børnene var helt små, og boligpriserne i København blev ved med at stige. Men inden da har den nye stadsarkitekt boet både på Amager, Nørrebro og forskellige steder på Østerbro – og de sidste 11 år haft sin daglige gang på Vesterbro, hvor Gehl har kontor.

»Jeg føler absolut, at København er min by,« fastslår hun.

(…)

Læs hele artiklen:

Jægersborggade topper og Bohrs Tårn flopper for byens nye stadsarkitekt på magasinetkbh.dk.

Det er slut med smutvejen over Sortedammen

Foto: Jakob Wielandt Schiøth

Farvel til et lille stykke infrastruktur med uventet charme.

Jernrørene var forbundet uden omsvøb eller finish. Betongulvet hældte. LED-pærerne svigtede lidt på skift. Køn var den aldrig, men den midlertidige flydebro i Sortedams Sø vandt alligevel mange østerbroborgeres hjerter.

Nu er den væk igen. Efter at have ligget i over seks år mellem Fredensgade og Østerbrogade er det slut med smutvejen over Sortedammen. Broen blev nemlig søsat i forbindelse med inddragelsen af et hjørne af søen til metrobyggeplads. Og nu er det meste af maskineriet pakket sammen, og broen med.

Ingen bylivsekspert var involveret i etableringen af den enkle, to meter brede flydebro – og deraf måske en del af dens uventede charme. Man blev ikke nudget eller forført eller imponeret til at gå derud. Broen var der bare, af trafikale hensyn, hvis man ville gå i sikker afstand af metrobyggeriet og dets store lastbiler.

Og så viste det sig, at københavnerne fandt fornøjelse i det lille stykke infrastruktur.

Ude på søen mødtes fodgængere, fisk og fugle i fred for både biler og cyklister. Her kom man helt tæt på vandoverfladen og så byen fra et ukendt perspektiv.

(…)

Læs hele artiklen:
Det er slut med smutvejen over Sortedammen på magasinetkbh.dk.

Bænke-broen i kanalbyen

Med et 70 meter langt og bølget mahognimøbel er Sydhavns nye bro også havnens længste udsigtsbænk.

Pap fra affyrede nytårsraketter ligger rundt omkring på den tomme vejbane. Få mennesker vover sig forbi afspærringerne ud på broen, og kun et enkelt par fristes til at sætte sig på den lange, slyngende bænk. Cirka syv sekunder senere rejser de sig op, skutter sig og går videre.

Der er ret så koldt på den nye bro i Sydhavnen på sådan en tidlig, blæsende januardag.

Alfred Nobels Bro blev indviet lige inden jul og går ikke på tværs af havnen over til Amagersiden men på langs, hen over kanalen Frederiksholmsløbet, hvor den med både cykelsti, fortov og vejbane i begge retninger forbinder nybygger-halvøerne Enghave Brygge og Teglholmen.

Fodgængere og cyklister har dog indtil videre broen i hele dens bredde for sig selv, for vejbanen åbner først for biler, når metrostationen ved siden af er bygget færdig i 2023.

Det nye Sydhavns bløde trafikanter bliver desuden forkælet med en intet mindre end 70 meter lang opholdsbænk langs den vestlige side af broen, skulpturelt svungen og beklædt med træstokke af mahogni på den bærende stålramme.

Selvom det tropiske træ har fået en kølig velkomst i det københavnske vintervejr, er det ikke svært at forestille sig, at bænken og broen vil virke helt anderledes tillokkende for fodgængere på en solrig sommerdag langs havnevandet.

(…)

Læs hele artiklen:

Bænke-broen i kanalbyen på magasinetkbh.dk.

K.B. Hallen står genfødt under en lysende regnbue

Foto: Niels Nygaard

Københavnerikonet er tilbage som moderne multiarena og en fortolkning af sin legendariske forgænger på Peter Bangs Vej.



»Alle de folk, der har arbejdet på projektet, har en relation til K.B. Hallen – fra brandinspektøren til dem, der udførte tv-inspektion i kloakken. Alle har kysset eller været fulde eller skæve i K.B. Hallen,« siger Thomas Nørgaard, arkitekt og partner i Christensen & Co.

Københavnere i alle aldre har oplevet at stå under den gamle ikoniske bue og heppe, synge med eller danse, så sveden drypper. The Beatles, Louis Armstrong, Rolling Stones og Johnny Cash er bare nogle af de musikere, der lagde vejen forbi den legendariske dueblå funkishal på Frederiksberg. For ikke at nævne boksekampene og tennisturneringerne, Winston Churchills tale og verdens første sexmesse.

Derfor var det så vemodigt, da K.B. Hallen brændte ned i 2011. Og derfor var alle så dedikerede til projektet om at bygge en hal op igen, fortæller arkitekten.

Nu er den tilbage, buen på Peter Bangs Vej. Den genopståede hal blev kongeligt indviet ved et specialarrangement i starten af december, og 24. januar 2019 finder den første offentlige begivenhed sted: En seks timer lang koncert med 12 bands og tre scener.

(…)

Læs hele artiklen:

K.B. Hallen står genfødt under en lysende regnbue på magasinetkbh.dk.



Tv-huset er nyt positivt vartegn for Tingbjerg

Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST

Tingbjergs første byggeri i 35 år vil både passe ind og skille sig ud på spektakulær vis.

Det er en løjerligt smal skive af en bygning, Tingbjergs nye bibliotek og kulturhus, med det kæmpe vinduesparti i forskellige blålige, hvide og grå nuancer.

»Fra nogle vinkler bedrager det øjet og ligner en bygning, der er halvanden meter bred. Det er et meget dramatisk hus,« siger arkitekt og grundlægger af Cobe, Dan Stubbergaard, som påstår, at inspirationen aldrig har været et fjernsyn.

»Nogle synes, at det ligner et tv, og andre at det ligner en kæmpe sættekasse, du ved, som man havde hængende på sit teenageværelse. Jeg synes, at det er positivt, at folk har holdninger, og at et hus skaber debat – måske i særdeleshed i en bydel som Tingbjerg,« siger han.

Cobe, som også står bag det opsigtsvækkende guldfarvede bibliotek på Rentemestervej i Nordvest, har udformet Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus i en særlig samarbejdsmodel mellem Københavns Kommune og de to almene boligforeninger fsb og SAB. Håbet er, at tv-huset i Tingbjerg ligesom den populære gyldne bogstak i NV kan blive et samlingspunkt og positivt vartegn for et belastet boligområde.

(…)

Læs hele artiklen:

Tv-huset er nyt positivt vartegn for Tingbjerg på magasinetkbh.dk,

Studieboliger i container­stabler på værftsøen

foto: CPH VIllage

Ved Refshaleøens kajkant bor 164 studerende i deres egen lille landsby bygget af gamle skibscontainere.

De to rækker af containerhuse minder om en nybyggerby i det vilde vesten, som de ligger helt for sig selv i molelandskabet på hver sin side af den enlige hovedgade.

Sheriffen er en sort kat, Billy, der marcherer hjemmevant omkring og ser nytilkomne an med afventende skepsis.

CPH Village hedder samlingen af studieboliger bygget af omdannede shippingcontainere og placeret på B&W’s gamle værftsområde på Refshaleøen. Iværksætterne Michael Plesner og Frederik Noltenius Busck står bag virksomheden og konceptet med de midlertidige boliger til unge under uddannelse – som har krævet en ændring af planloven for at blive til virkelighed.

De første beboere flyttede ind med nytårstømmermænd, og de sidste flytter ind den dag i september, da Magasinet KBH kommer forbi. De unge har indrettet sig med køkken, soveværelse, stue og kontor på de 11 m2, de hver har til rådighed. Hvis det lyder trangt, er der til gengæld havudsigt, natur og store vidder i alle retninger lige udenfor. Og fra fælleshuset er der vue over til Den lille Havfrue.

»Der er noget poetisk over, at én af landets fattigste befolkningsgrupper har én af de smukkeste udsigter,« siger Michael Plesner.

Lejen er 4.250 kroner om måneden inklusive forbrug, og hele 3.000 unge havde skrevet sig på ventelisten for at bo i en container. 164 af de heldige kan nu kalde den usædvanlige bosættelse deres hjem.

(…)

Læs hele artiklen:

Studieboliger i container­stabler på værftsøen på magasinetkbh.dk.

Nuanceret fortælling om fremtidens boligmarked

Kommunerne spiller et nulsumspil, når de forsøger at kapre beboere fra hinanden, siger boligøkonom Curt Liliegreen. Måske er det på tide at acceptere udviklingen og koncentrere sig om at tilgodese det fremtidige boligbehov. Nye, avancerede analysemodeller giver kommunerne det nødvendige vidensgrundlag.


”Aldringen og antallet af enlige bliver en vigtig faktor og en menneskelig udfordring.”

Sådan opsummerer direktøren for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen konklusionen fra en række nye analyser af fremtidens boligmarked. De avancerede mikrosimulationsmodeller, der er udviklet af DREAM i samarbejde med Boligøkonomisk Videncenter, viser, hvordan den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i Danmark vil påvirke boligefterspørgsel og boligmarked frem mod 2040.

Kommunerne rammes dog forskelligt af udviklingen. Det fremgår af de 42 kommunespecifikke rapporter, der er udarbejdet, som giver hver kommune et solidt og nuanceret vidensgrundlag for deres planlægning.

(…)

Læs hele artiklen:

Nuanceret fortælling om fremtidens boligmarked i Byplan Nyt (PDF).