Lyden af en bygning

Virtual reality og robotfabrikerede tegl skal hjælpe arkitekter og ingeniører til at bygge rum og bygninger, der lyder godt.

To forskere har i hvert deres projekt udviklet to nye redskaber, der kan hjælpe arkitekter og ingeniører til at arbejde mere direkte med og påvirke lyd tidligt i designprocessen. Redskaberne, som er udviklet med støtte fra Realdania, bygger på bl.a. virtual reality, avanceret lydsimulering, computerspilsteknologi og robotfabrikation.

Udskældte skumpaneler
Støj er skyld i både ringere produktivitet på arbejdspladser, lavere indlæring i skolerne og generelt forringet livskvalitet i det byggede miljø. De akustiske udfordringer bliver kun forværret af, at man i dag ofte designer åbne, fleksible rum. Derfor er der behov for, at arkitekter designer for og med lyd.

I dag bliver lyd dog sjældent tænkt ind i nye bygninger udover i forbindelse med koncerthuse, selvom lydniveau og -kvalitet er mindst lige så vigtigt i vores hverdagsrum- og bygninger.

“Man laver ekstremt dyre one-off-løsninger i koncerthuse, der giver fantastisk flotte lydmæssige og visuelle udtryk. Men i skoler og på kontorer sætter man ofte bare paneler op, som absorberer lyden – typisk et skumpanel med tekstilovertræk, som bliver applikeret efterfølgende som overfladedekoration,” fortæller arkitekt og ingeniør Isak Worre Foged, partner i AREA og lektor ved Aalborg Universitet.

Skumpanelerne er æstetisk uinspirerede, mener han, men ofte også ineffektive til formålet. Det gælder nemlig ikke kun om at absorbere lyden, hvis man vil skabe et godt akustisk miljø.

“Når man absorberer, trækker man bare lyden ud af rummet. Det kan nogle gange være problematisk. I et undervisningsmiljø med absorption er det f.eks. fint at sidde på forreste række, men dem på de bagerste rækker får hovedsageligt lyden fra vægge og overflader, og hvis lyden bliver absorberet dér, bliver den meget kraftigt reduceret. Så i den slags tilfælde vil man gerne både absorbere men også reflektere lyden strategisk til bestemte områder,” forklarer han.

(…)

Læs hele artiklen:

Lyden af en bygning på dagensbyggeri.dk

Luftkvalitet per smartphone på Bornholms skoler

Sensorer og smart teknologi styrer luftkvaliteten på alle skoler på Bornholm. Erfaringerne kan inspirere de mange kommuner, som landet over er begyndt at arbejde langsigtet med indeklima.

I et klasselokale med 28 elever skal der ifølge lovgivningen 1.000 m3 frisk luft til i timen for at sikre et godt indeklima. Det svarer til omkring én million liter frisk luft i timen. Så stor luftudskiftning er svært at opnå med almindelig udluftning, især om vinteren, hvor det giver træk, og derfor anbefaler mange indeklimaeksperter at installere mekanisk ventilation.

Anlæggene koster dog mange penge, og alt for ofte får man ikke den fulde effekt fra anlæggene pga. mangelfuld kalibrering, mangelfuld styring, eller måske har brugerne gjort noget, som har overstyret systemet, så det står forkert indstillet.

Bornholm, som er langt fremme på området, har imidlertid gode erfaringer med at installere nye, lydløse, ventilationsanlæg på alle kommunens skoler. Deres indsats er nøje koordineret og gør stor brug af sensorer og smart teknologi.

Den hovedansvarlige for indsatsen er VVS-tekniker og tidligere ansat i kommunens ejendomsservice Flemming Johansen, som har fået tilnavnet ‘Indeklimakrigeren’. Han har de seneste år sammen med sit team fået implementeret ventilation på alle skoler, der kan overvåges og styres via laptop eller smartphone.

(…)

Læs hele artiklen:

Luftkvalitet per smartphone på Bornholms skoler på bygge-anlaegsavisen.dk.

På ski gennem Amager Bakkes affaldsdamp

Magasinet KBHs udsendte havner i plantebedet på vej ned ad CopenHill.

Børsterne knaser højlydt under skiene — selvom begge dele er smurt med silikone, for at det hele glider lettere. Både lyden og følelsen af de grønne plastikbørster, der gør det ud for sne, minder om en let iset piste, som man kender dem fra fjerne egnes skiløjper.

Den 9.000 m² store tagpark med alpint skiområde CopenHill åbnede i weekenden og har med ét givet den flade hovedstad nye højder. På toppen af forbrændingsanlægget Amager Ressource Center, hævet 85 meter over byen, kan københavnerne dyrke skiløb og anden bjergsport hele året rundt. Herlighederne er designet af BIG og SLA.

150 kroner i timen giver adgang til de alpine storbyfornøjelser. Med et årskort kan man stå, så meget man vil, og leje af udstyr klares i butikken for foden af bjerget. Der kan være max. 150 skiløbere af gangen på bakken, så man skal booke i forvejen.

»De siger, at første tur er lidt shaky, men allerede anden gang, så er den der: BOM! Megafedt!« fortæller administrationschef for Danmarks Skiforbund Kenneth Bøggild med lys i øjnene.

(…)

Læs hele artiklen:

På ski gennem Amager Bakkes affaldsdamp på magasinetkbh.dk.

Børnebyen i Prinsessegade er modelleret efter de voksnes København

Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST

Danmarks største daginstitution er sin egen by i børneskala – med rådhus, brandstation og gylden boldburs-byport.

Et gyldent boldbur balancerer på toppen og på tværs af to bygninger for enden af Prinsessegade. Bagved ligger en hel lille by og funkler i solen. I gader og på tage leger børn i alle aldre.

Ét hus er hullet som en ost, et andet sortblankt og spidst, et tredje ligner en container, og et fjerde er pakket ind i trælameller.

Vi er i Børnebyen Christianshavn, Danmarks største daginstitution med over 700 børn i vuggestue-, børnehave-, fritidshjems- og fritidsklubalderen, som er flyttet ind i byen i etaper i løbet af de sidste to år.

Børnebyen er opført af Københavns Kommune for 117 mio. kroner og dækker næsten 11.000 kvadratmeter, som ligger på en trekantet grund med Prinsessegade ved Café Høvlen på den ene side, Christianias Grå Hal på den anden side og kanalen over mod Arsenaløen på den tredje.

Så for at undgå at den store institution skulle blive en ”pasningsfabrik,” har arkitekterne fra Cobe og Nord Architects fundet på at udforme den som en varieret by i børneskala med forskellige kvarterer – og med både rådhus og brandstation.

(…)

Læs hele artiklen:

Børnebyen i Prinsessegade er modelleret efter de voksnes København på magasinetkbh.dk.

Forskere laver stegt flæsk for at lære om indeklima

Med ny og avanceret teknologi i lufttætte, stålbeklædte rum skaber forskere i øjeblikket eksperimenter, der skal vise, om partiklerne i hjemmet er lige så skadelige for menneskers helbred som luftforureningen i trafikken.

I de avancerede klimakamre på Aarhus Universitet har forskere brugt de seneste mange måneder på bl.a. at forfine en opskrift på stegt flæsk.

Madlavning i hjemmet er én af årsagerne til, at der ofte findes flere ultrafine partikler i et typisk dansk hjem, end der gør på H.C. Andersens Boulevard. Nu skal et nyt studie, som Realdania støtter, undersøge, om de mange partikler i hjemmet er lige så farlige som dem, vi er udsat for i trafikken.

”Vi ved, at der i perioder er meget høje niveauer af partikler indendørs, som skyldes vores egen aktivitet – faktisk meget ofte på niveau med eller over, hvad man ser i trafikerede områder i byerne. Men der har været meget lidt fokus på, hvad de partikler betyder for helbredet. Fordi vi ikke bare kan gå ind i folks huse, ved vi ikke meget om den indendørs luftforurening,” forklarer Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet.

Derfor har han sammen med et forskningshold på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i samarbejde med søsterinstituttet på Københavns Universitet, designet et helt særligt forsøg, hvor deltagere under fuldstændigt kontrollerede forhold udsættes for partikler fra stearinlys og stegeos.

(…)

Læs hele artiklen:

Forskere laver stegt flæsk for at lære om indeklima på realdania.dk.

K.B. Hallen topper og Platanvej flopper for Frederiksbergs nye borgmester

Vi bad Simon Aggesen udpege det bedste og det værste i byen.

»Her er grønt og roligt, men samtidig kan man vælge hele hovedstaden til. Jeg føler mig privilegeret hver eneste dag,« siger Simon Aggesen om sit elskede Frederiksberg.

31-årige Simon Aggesen har overtaget borgmesterkæden på Frederiksberg fra Jørgen Glenthøj, som efter 10 år på posten trådte tilbage og pegede på den unge, men allerede politisk erfarne mand som sin efterfølger i Det Konservative Folkepartis over 100 år ubrudte borgmesterrække i kommunen.

Simon Aggesen er opvokset i Fredericia, er uddannet jurist og har arbejdet som advokat i Danske Banks bestyrelsessekretariat og hos MobilePay. Han har siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg siden 2009 og glæder sig nu til at være borgmester for de 105.000 frederiksbergere, hvoraf 1.613 stemte personligt på ham ved sidste kommunalvalg.

Simon Aggesens betagelse af Frederiksberg startede, da han som barn besøgte sin fars familie. Og da det kom til at vælge studieby, flyttede han ikke til Aarhus som stort set alle andre, han kendte, men selvfølgelig til Frederiksberg.

»Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville bo i hovedstaden – nærmere bestemt på Frederiksberg, som i min optik jo er en by i sig selv midt inde i storbyen. Det var et aktivt tilvalg, og det har jeg aldrig fortrudt,« siger den nye borgmester.

(…)

Læs hele artiklen:

K.B. Hallen topper og Platanvej flopper for Frederiksbergs nye borgmester på magasinetkbh.dk.

Sustainable neighbourhoods in Copenhagen

The Danish capital aims to be the world’s first carbon-neutral metropolis by 2025. Its green transition is already making the city more livable than ever before.

Cycle superhighways, a variety of parks and green spaces, waterfront promenades and harbor water so clean you can swim in it. Copenhagen is living proof that sustainable city design is very much synonymous with livability.

Danish architects and urban planners are renowned at combining sustainable solutions with esthetics and people-oriented qualities to create attractive urban spaces and works of architecture that are both beautiful and climate-friendly.

The Danish capital is already a frontrunner when it comes to sustainable urban development, and the bar for its future is also set exceptionally high: By 2025, according to the city’s visionaries, Copenhagen will become the world’s first carbon-neutral capital.

The city is collaborating with businesses, universities and institutions to achieve this -ambitious goal – and to create more jobs and a higher quality of life at the same time. Green mobility, recycling, renewable energy, climate adaptation and smart city technologies are some of the solutions that will keep Copenhagen a world leader of sustainable urban development.

(…)

Læs hele artiklen:

Sustainable neighbourhoods in Copenhagen på scandinaviantraveler.com.

Alverdens mad og et roligt åndehul i baronens berygtede baggård

Ombyggede Boltens Food Court lige ved Kongens Nytorv satser på en madmarked-oplevelse midt imellem Torvehallerne og Reffen.

Hvis knivstikkeri, bolsjeshots og fallerede kendisser er det, man associerer med Boltens Gård, er det noget af en åbenbaring at træde ind i baronens berygtede baggård i dag.

De okkerfarvede bindingsværkshuse fra 1700-tallet er nærmest badet i sollys og genskin fra de store nye vinduespartier på det gamle baghus.

Gården er ren og nydelig og pyntet op med lyskæder, og her i dagslyset lægger man pludselig mærke til Wilhelm Freddies farverige gavlmalerier.

Det tarvelige party-kompleks tæt på Kongens Nytorv er forvandlet til et lyst og lækkert madmarked på tre ombyggede etager i baghuset af den historiske købmandsgård: Boltens Food Court har fem udskænkningssteder og 19 stande med mad fra alle verdenshjørner.

Med i alt 900 siddepladser fordelt på de 4.000 indendørs etagemeter og 1.500 kvadratmeter i den brolagte gård er det faktisk større end hedengange Copenhagen Street Food på Papirøen – hvor den københavnske madmarked-feber eksploderede, og hvor Boltens Food Court-bagmændene Lars Moesgaard, Nik Kongsø og Jacob Nygaard startede samarbejdet.

(…)

Læs hele artiklen:

Alverdens mad og et roligt åndehul i baronens berygtede baggård på magasinetkbh.dk.

En københavnsk bambuslund passende for dyrenes sort-hvide V.I.P.’s

Byens nye pandaer bor i et stjernearkitekttegnet, yin og yang-inspireret liebhaver-anlæg på toppen af Valby Bakke.

Xing Er sidder på sin bagdel og rækker ud efter den afskårne bambus, som han først gnider rundt i snuden, inden han brækker den over og gnasker i den fra den ene og så den anden mundvig.

Bambusrester falder ned og bliver liggende i skødet på ham og på græsset omkring. Den seks år gamle hanpanda hengiver sig fuldt ud til sin yndlingsføde.

Og hans publikum er vilde med det. “Det er næsten for nemt!” udbryder en fotograf, da bjørnen på malerisk vis sætter sig i en solstråle med sin bambus.

Pandafeberen raser i København, og Magasinet KBH er med resten af pressen til forpremiere på den nye hovedattraktion i byens zoologiske have.

At få de to sort-hvide V.I.P.’s hertil har taget syv års planlægning og involveret en stjernearkitekt, en mark i Vordingborg, trecifrede millionbeløb foruden international storpolitik og panda-diplomati.

Nu er hunpandaen Mao Sun og hanpandaen Xing Er endelig flyttet ind i deres nybyggeri på Frederiksberg, hvor de ifølge planen er til låns de næste 15 år.

(…)

Læs hele artiklen:

En københavnsk bambuslund passende for dyrenes sort-hvide V.I.P.’s på magasinetkbh.dk.

Bypark blev vildere med borgernes hjælp

Foto: Herlev Kommune

Elverparken i Herlev Kommune er forvandlet fra traditionel bypark til vild natur, og borgerne i Herlev har været tæt med i omdannelsen. Resultatet er, at parken bliver brugt meget mere end før – og kommunen bruger langt færre ressourcer på drift.

Naturen i Elverparken i Herlev Kommune var svær og bekostelig at styre, så kommunen besluttede sig for at lade den udvikle sig mere frit. I dag indeholder byparken midt i Herlev både sø, ellesump, krat og skov, og den mere vilde og våde natur understøtter bl.a. fugleliv og padder.

Borgerne var med til at omdanne parken og bruger den i langt højere grad end tidligere. Der er også opstået nye funktioner: Foreninger dyrker gymnastik og løbetræning i parken hele året rundt, og lærerne fra skolen ved siden af er begyndt at bruge parken i deres biologiundervisning.

Det fortæller landskabsarkitekt i Herlev Kommune, Kirsten Høi, som har ansvaret for planlægning af drift og vedligeholdelse af grønne områder. Hun stod for eksperimentet med at involvere borgerne i parkens udvikling, som har givet hende en masse erfaringer.

”Nu har jeg arbejdet med faget i 30 år, og i starten var man jo eksperten. Sådan er det ikke længere; nu er det borgerne og deres ønsker, der er i centrum. Så vi har skullet omstille os,” siger hun og tilføjer: ”Men det er også skægt og utroligt dejligt, når tingene lykkes.”

Omdannelsen, som modtog støtte fra Nordea-fonden, er også tildelt Nordic Green Space Award, bl.a. for sin brug af borgerinvolvering.

(…)

Læs hele artiklen:

Bypark blev vildere med borgernes hjælp på parkognatur.dk.