Badevigen for enden af Bryggen

Københavns nyudgravede mini-strand ligger omgivet af ny by til alle sider.

Det er en overrumplende følelse at cykle forbi menneskehavet på Islands Brygge og forvilde sig langt ud i, hvad der forekommer som et helt nyt og uudforsket, mennesketomt område – og så runde et hjørne og finde endnu et hav af (halvnøgne) mennesker. Eller rettere: En havnevig fuld af dem.

I den sydligste ende af Bryggen, lige inden haveforeningen Nokken, er der nemlig udgravet en kunstig vig fra havneløbet og ind til Artillerivej med en tilhørende lille sandstrand.

Stranden og vigen er centrum og mesterstykke i Havnevigen – et helt nyopført nabolag med tre runde højhuse foruden lejlighedsblokke og rækkehuse. I alt 400 nye ejerboliger udviklet af Bonava (tidligere NCC Bolig).

Selve vigen står grundejerforeningen for, så stranden er privat område, men med offentlig adgang.

På den modsatte side end badestranden ligger der rækkehuse med egen direkte adgang til vandet, og således sørger vigen både for en helt særlig eksklusivitet for de ganske få og for et nyt sted at gå på stranden for alle andre i byen.

(…)

Læs hele artiklen:

Badevigen for enden af Bryggen på magasinetkbh.dk.

En flydende café i havneløbet

Ny arkitekttegnet ø ved Kalvebod Brygge byder sin befolkning på pizza, prosecco og blid bølgegang.

Øen vugger blidt, når både sejler tæt forbi. Sommersolen er på sit højeste, og inde på land ligger solbaderne tæt og steger. Men herude midt i havnen kan man lade sig synke ned i sofaen og nyde en kold drink i skyggen af et figentræ.

Green Island of Copenhagen hedder den nye flydende café på en midlertidig ø bygget i træ ud for den evigt udskældte strækning af triste kontorbygninger langs Kalvebod Brygge.

Her ligger den og byder på pizza, prosecco og blid bølgegang lige syd for Kalvebod Bølges bugtende promenade-trædæk, der de senere år har rådet bod på lidt af elendigheden og er blevet et trækplaster på den ellers mennesketomme side af havnefronten.

»Man skal have følelsen af at være på en båd uden at være det. Her kan man sidde med vennerne og nyde nogle stille og rolige groovy tunes i baggrunden og drikke nogle gode drinks og nyde sommeren,« forklarer initiativtager Rasmus Heinesen.

Sammen med en med-iværksætter står han bag Green Island of Copenhagen, som er tegnet af arkitekter fra Hallas+Hartvig.

Cafe-øen har plads til 130 siddende gæster og skal ligge i havneløbet sommeren ud samt de næste to somre.

(…)

Læs hele artiklen:

En flydende café i havneløbet på magasinetkbh.dk.

Den cirkelrunde skole på kanten af fælleden

Kalvebod Fælled Skole

Køer græsser uden for vinduet af Københavns nyeste folkeskole, der er helt rund som naboen Royal Arena.

— 

Børn i badetøj og bare tæer løber rundt i solen og leger med vandgevær midt i Arenakvarteret i Ørestad Syd på kanten til Kalvebod Fælled. Andre sparker bold på den store grønne fodboldplæne eller klatrer rundt mellem træerne, og ved indgangen til den cirkelrunde bygning sidder tre piger og leger med dukker. De voksne er ved første øjekast slet ikke til at se i dette nybyggede børneparadis.

Det er heller ikke til at se, at man faktisk er trådt direkte ind i en skolegård, for hverken hegn eller mure omslutter den nye Kalvebod Fælled Skole. Bygningen ligger bare midt i det hele – og matcher naboen Royal Arena med sin runde form, sit flade tag og den semitransparente stueetage.

Arkitekterne bag den usædvanligt runde og sølvglinsende folkeskole er Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Vel nok Københavns førende specialister i bygninger med runde former med senest Axel Towers og Copenhagen Plant Science Centre og tidligere også de meget roste SEB Bank og Tietgenkollegiet i samlingen af svungne strukturer i byen. BOGL Landskab har stået for udearealerne.

Inde bag den metalliske facade løber der flere barfodede børn rundt, og et par voksne går også rundt i bare tæer eller sutsko. Skoleleder Maria Bælum Mauria, som møder Magasinet KBH i forhallen, er selv iført turkise sandaler med blomster.

»Hvis man ikke bruger udendørssko indenfor, så kan gangarealerne og trapperne holdes så rene, at de også kan bruges som læringsrum. På den måde får vi meget mere plads til at trække undervisningen ud af lokalet,« forklarer hun.

(…)

Læs hele artiklen:

Den cirkelrunde skole på kanten af fælleden på magasinetkbh.dk.

Den cirkelrunde skole på kanten af fælleden (PDF)

Hot or not på Bornholm og i Gribskov

To borgmestre fortæller, hvad der er hotte emner i deres kommuner, og hvad der er mindre heldigt – og hvem de nok er lidt misundelige på.

— 

Winni Grosbøll
Borgmester (A) på Bornholm siden 2010
Født: 1976.
Hjemby: Født i Rønne på Bornholm, hvor hun også bor i dag med sine tre børn.
Uddannelse og civilt erhverv: Uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet og har arbejdet som gymnasielærer på Bornholms Gymnasium.

Hammershus Besøgscenter
Det hotteste på øen lige nu er det nye besøgscenter på Hammershus – et byggeri, der skal spille op til Nordeuropas største borgruin. Det er jo en svær opgave at bygge i sådan et landskab med de meget stejle skrænter og klippeformationerne. Men det har arkitekterne løst ved at lave et utroligt underspillet byggeri, der lægger sig som en kile ned i klippen. Det er utroligt smukt og giver en helt anden oplevelse af Hammershus for de mange gæster, der kommer hvert år. Og det viser, hvad rigtigt god arkitektur kan, når den virkeligt kan noget.

Læs hele artiklen:

Hot or not på Bornholm og i Gribskov udgivet i Byplan Nyt, 16. årgang, juni 2018 (PDF)

 

 

Større og vildere på Reffens madmarked

Reffen

Reffen skal gøre for Refshaleøen, hvad Cph Street Food gjorde for Papirøen.

— 

”Soon there” står der opmuntrende på et skilt ude ved starten af Refshaleøen. Få meter længere henne står endnu et skilt med ordene ”Just a moment away.”

Gæsterne på det nye mad- og iværksættermarked Reffen forventes tilsyneladende at være udmattede og utålmodige ved ankomsten.

På cykel føles det da også som lidt af en udflugt at komme herud til den tidligere B&W-grund på Refshalevej 167 – selvom det ifølge Reffens hjemmeside kun skulle tage 10 minutter fra Indre By både på cykel, med havnebus og med bus 9A.

Blot få uger efter Københavns seneste madmarked, Broens Gadekøkken, åbnede ved Inderhavnsbroen, er Reffen fulgt efter med et løfte om at være ”større og vildere” end Papirøens lukkede Copenhagen Street Food var.

Det er samme mand, restauratør Jesper Møller, der har skabt alle tre markeder.

Reffen er dog ikke kun et madmarked men også et eventområde og en legeplads for kreative iværksættere. Hele herligheden – boder, stader, værksteder, chillout og scener – er fordelt på i alt 10.000 kvadratmeter ved kajkanten.

(…)

Læs hele artiklen:

Større og vildere på Reffens madmarked på magasinetkbh.dk

Større og vildere på Reffens madmarked (PDF)

BIG i NV: Stjernearkitekttegnet socialt boligbyggeri

Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST Studio

På Dortheavej har dansk arkitekturs største internationale navn skabt en slange af almene boliger med højt til loftet.

Det plejer at være sådan noget med begroede skyskrabere på Manhattan, kæmpe museumskomplekser i Washington og kraftvarmeværker forklædt som skibakker ved Københavns kyst, der nævnes i samme åndedræt som Bjarke Ingels Group (BIG).

Men det seneste fuldendte byggeri fra stjernearkitektens tegnestue er faktisk et socialt boligbyggeri i Nordvest.

På Dortheavej, samme vej som Ungdomshuset, ligger de 66 nye træklædte lejligheder med store vinduer i en lang og buet slange opført af Lejerbo. Én ungdomsbolig og 65 i familiestørrelse, i alt 6.284 etagemeter for beherskede 64 mio. kroner.

“Dyrepasning tilbydes” står der på et papirskilt i vinduet i den yderste bolig. På bagvæggen hænger et broderi med teksten ”F… the police” i sirlige korssting, og på et bord står en lampe med et mavedanserbælte viklet om lampeskærmen.

Man skal næsten gøre sig umage som forbipasserende for ikke at se hver detalje i boligen, for hele væggen mod vejen er af glas fra gulv til loft og ligner nærmest en vinduesudstilling.

»Rummet var egentlig planlagt til varmemesterkontor, men blev lavet om i sidste øjeblik, inden vi afleverede, så nu er det blevet en ungdomsbolig,« forklarer Finn Nørkjær, partner i Bjarke Ingels Group.

(…)

Læs hele artiklen:

BIG i NV: Stjernearkitekttegnet socialt boligbyggeri på magasinetkbh.dk.

BIG i NV: Stjernearkitekt­tegnet socialt boligbyggeri (PDF).  

Inderhavnsbroens ankomstplads er byens nye madmarked

Selvom Papirøen er væk, bliver der atter smovset gademad ved kajkanten i området.

— 

Det ser drabeligt ud med de halvt nedrevne industribygninger på Papirøen, hvor Copenhagen Street Food har holdt til de sidste fire år. Murbrokkerne og de gabende bygninger på øen giver et dramatisk bagtæppe til madmarkedets afløser på den tilstødende holm: Broens Gadekøkken.

Københavns spritnye faste udendørs madmarked ligger lige for enden af Inderhavnsbroen på christianshavnersiden ved Grønlandske Handels Plads. Her på pladsen foran pakhuset kaldet Nordatlantens Brygge har der allerede siden Inderhavnsbroens åbningsdag stået små vogne med pandekager og kaffe og fristet, men nu er der altså bygget et egentligt marked med faste boder.

Og der er allerede fyldt godt op på bænkene i solen.

Copenhagen Street Food på Papirøen nåede sit sidste år halvanden million besøgende, så der er også grund til at tro, at det nye madmarked med næsten samme placering kan tiltrække store mængder sultne københavnere og turister.

(…)

Læs hele artiklen:

Inderhavnsbroens ankomstplads er byens nye madmarked på magasinetkbh.dk.

Inderhavnsbroens ankomstplads er byens nye madmarked (PDF).

Vanløse har blandet en bjerglandsby oven på storcenteret

På taget af Kronen står et helt boligkvarter klar med almene og private lejeboliger mellem hinanden.

— 

Der er god udsigt fra det nyeste boligkvarter i Vanløse. Hele minibydelen ligger nemlig mange etager over jorden oven på butikscenteret Kronen, som åbnede sidste efterår flere år forsinket.

Flyttekasser i vinduerne fra Røverkøb, Dick’s Flytteforretning og Illums Bolighus er tegn på, at de nye beboere kun lige er flyttet ind i de 17 blokke på toppen af storcenteret – og lader også diskret ane, at beboerne er en blandet flok. Tagboligerne er nemlig både almene og private, selvom de udefra ser helt ens ud.

Tagkronen hedder de 118 af dem, der er private udlejningsboliger. Den almennyttige boligafdeling med 40 familie- og ungdomsboliger har fået navnet Planethusene, inspireret af vejnavnene omkring bebyggelsen: Apollovej og Jupitervej.

De to boligformer ligger godt blandet mellem hinanden på taget som et direkte udtryk for det usædvanligt tætte samarbejde mellem et alment boligselskab, FSB, og investeringsselskabet Solstra Capital Partners, der har opført Kronen Vanløse med sin britiske partner Tristan Capital Partners.

Én elevator og tre udvendige trapper fra Vanløse Torv fører op til det nye tagkvarter, som søger inspiration i fjerne landes topografi.

»Idéen er, at det er en bjerglandsby. Man har arbejdet med at lægge boliger så tæt på hinanden som muligt, og så er der tænkt i stisystemer med små listige rum og opholdszoner,« forklarer Toke Larsen, som er projektudvikler i FSB.

(…)

Læs hele artiklen: 

Vanløse har blandet en bjerglandsby oven på storcenteret på magasinetkbh.dk.

Vanløse har blandet en bjerglandsby oven på storcenteret (PDF).

 

Hvad står i vejen for en boligsocial indsats?

Foto: Sønderborg Kommune

Faldefærdige huse på landet skal rives ned, men når der bor mennesker i dem, er opgaven særligt kompleks. En dedikeret boligsocial medarbejder kan være en stor hjælp, men flere kommuner har svært ved at få en indsats i gang, selvom behovet er der. Fire kommuner svarer på, hvad der står i vejen.

Når faldefærdige og beboede ejendomme skal rives ned, er det ofte meget komplekse sager, som kommunerne står over for. Typisk er det en bygningssagkyndig, der har opgaven, men flere kommuner har gode erfaringer med at ansætte en dedikeret boligsocial medarbejder til opgaven med kondemnering, genhusning og nedrivning. Mange kommuner er dog gået i stå i processen eller er aldrig kommet i gang. Vi har spurgt fire kommuner hvorfor. Penge kræver fokus kræver overblik „Økonomi og ressourcer“ kommer svaret prompte, når man spørger kommunerne, hvad barriererne er for en boligsocial indsats i forbindelse med nedrivninger. En boligsocial medarbejder på fuld tid koster penge. Og pengene kommer ikke, før der bliver sat større politisk fokus på problemet.

– Det er jo ikke et område, der har været fokus på, og derfor har man ikke tænkt ressourcer ind i det. Vi skal få gjort opmærksom på, at en boligsocial indsats på lang sigt er en fordel både økonomisk og socialt. I første omgang er det ledelseslaget længere oppe i systemet, der skal præsenteres for problematikken, men i sidste ende er det jo politisk, siger Henning Uth Sørensen, byggesagsbehandler i Struer Kommune.

(…)

Læs hele artiklen:

Hvad står i vejen for en boligsocial indsats? i Byplan Nyt, marts 2018 (PDF)

Kæmpekrukker og genbrugsgranit beskytter byens pladser

Terrorsikring på Rådhuspladsen

København har skiftet de rå betonklodser i bybilledet ud med forskønnet, men lige så tung terrorsikring.

— 

”Rocking it” står der i regnbuefarver på en aflang betonklods på Gammeltorv. En anden klods har fået øjne og en flækket flab med ujævne tænder.

Ordspil og farvestrålende børnemaling er nu med til at kamuflere og forskønne de tunge klodser, der er stillet op rundt omkring i det indre København som et værn mod terror på hjul. Andre steder er de grå blokke blevet ombygget til bænke eller erstattet med kæmpe plantekrukker og granitplinte, der stikker mindre utrygt i øjnene end den rå beton.

De åbne pladser i og omkring middelalderbyen ligger højt i PET’s risikovurdering, og derfor stillede Københavns Kommune sidste år mere end 200 af klodserne, kendt som betongrise, op i byrummene. Såkaldt hastighedsdæmpende foranstaltninger, der skal minimere konsekvenserne ved et terrorangreb med anvendelse af et køretøj.

»Det er jo en ny problemstilling. Vi har ikke haft terrorsikring af åbne pladser før, så vi har ikke nogen færdige løsninger. I første omgang var det bare at sætte betonklodser ud, fordi det skulle gå stærkt,« fortæller Lene Bjerg Kristensen, som er projektleder i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Men betonklodser er grimme og brutale at se på, og derfor er de løbende blevet udskiftet med blandt andet 52 af de store tunge plantekummer og 55 granitblokke. Mens andre altså er pyntet med træ og maling.

»Idéen med at forskønne dem er, at vi ikke vil have dem til at skæmme eller opleves som barrierer. Vi vil gerne have, at de præger bybilledet så lidt som muligt, og at de har flere funktioner, så de ikke kun er terrorsikring, men også fungerer som siddemøbler eller cykelparkering og kan bidrage til byen med noget positivt,« siger Lene Bjerg Kristensen.

(…)

Læs hele artiklen:

Kæmpekrukker og genbrugsgranit beskytter byens pladser på magasinet.kbh.

Kæmpekrukker og genbrugsgranit beskytter byens pladser (PDF).