Blegdamstrappen er en åben invitation

Røde Kors har udvidet sit hovedkvarter på Østerbro med et frivillighus, der også er en stor offentlig trappeskråning.

Medarbejderne på anden sal kigger forvirret op, da Magasinet KBH springer rundt lige ud for deres vinduer. Indtil videre er den nye trappe temmelig tom i det triste vintervejr, så der går nok lidt tid, før de vænner sig til synet af mennesker på trappetrinnene i anden sals højde.

Kæmpetrappen på Blegdamsvej er egentlig taget på en udbygning af Røde Kors’ hovedkvarter – et nyt samlingssted for organisationens 33.000 danske frivillige.

»Vores frivillige indsats er hele fundamentet for vores arbejde. Derfor manglede vi et sted, hvor vi kunne mødes og udvikle vores indsats og tænke stort,« siger vicegeneralsekretær i Røde Kors, Lene Krogh.

Frivillighusets tag er samtidig en åben invitation til resten af byen om at komme og slå sig ned. Med den kommende metrostation ved Trianglen og nærheden til Parken håber Røde Kors på, at der kommer masser af fodtrafik og liv på Blegdamsvej. Selv skraldespandene ved trappen skal udstråle gæstfrihed med deres åbninger på størrelse med en pizzabakke.

Den officielle åbning kommer til foråret for at markere det nye byrum over for naboer og for byen.

»Et vigtigt gennemgående princip for os har været åbenhed. Vi vil rigtigt gerne invitere folk indenfor. “Kom ind, kom med” har været vores slogan,« siger Lene Krogh.

(…)

Læs hele artiklen:

Blegdamstrappen er en åben invitation på magasinetkbh.dk.

Arkitekten: Bedst og værst 2017

Forside af særtillæg i Arkitekten - Bedst og værst 2017

Arkitekten har bedt mig om at bidrage til et særtillæg om, hvad der var bedst og værst i 2017. 

Bedst: Havneliv hele året

”Byg det, og de vil komme” gælder tydeligvis også for kajkanter, for de strømmer til, de soltørstige københavnere, hver gang en ny bid af havnefronten omdannes til soldæk.

Ofelia Plads og Krøyers Plads havde deres første fulde sæson i år med aktiviteter i havnen. Den nye Sandkaj i Nordhavn – med det 400 meter lange trædæk, stenrev og badezone – føles allerede som et rigtigt byrum, og Oasetrappen lige ud for Kulturhuset Islands Brygge har tilføjet 5 x 60 meter og endnu flere besøgende til de københavnske havnebades moder.

Min egen favorit er kajen ud for Krøyers Plads, som heldigvis føles som et offentligt byrum, hvor man er velkommen, selvom lejlighederne nok er bygget til de rige. Jeg var også imponeret over, hvordan Sandkaj blev et velbesøgt byrum fra dag et og gav det nye Århusgadekvarteret – den første færdige etape af det nye Nordhavn – en følelse af ægte by. Uanset hvad man kan mene om boligbyggeriet langs kajen, var bylivet på en solskinsdag i år mere overbevisende end på selv den mest optimistiske rendering.

Læs resten af mit bidrag til Arkitektens særtillæg om det bedste og værste i 2017 (PDF)

 

Døden gemmes ikke af vejen på Dronningensvej

Foto: Adam Mørk

Det nye gyldenbrune hospice på Diakonissen er udformet til særligt storbylivets afslutning.

— 

En familie sidder og taler lavmælt sammen. En gang imellem lyder der dæmpet latter, og i næste øjeblik nynner de sagte. I fællesrummet nedenunder spiller nogen på klaveret.

Diakonissestiftelsens nye hospice er bygget til at rumme sorg og død men også liv. Bygget til at lindre uhelbredeligt syge og døende mennesker i deres sidste tid i byen. Bygget til mennesker, der i gennemsnit bor her i tre uger.

(…)

Læs hele artiklen:

Døden gemmes ikke af vejen på Dronningensvej på magasinetkbh.dk.

Døden gemmes ikke af vejen på Dronningensvej (PDF).

Tivolis madhal starter blødt på hjørnet

Tivoli

Der er serveret i Tivoli Food Hall i forlystelseshavens nye bugtende glashjørne – snart åbner også de store restauranter, luksushotellet og tagterrassen.

En spansk sortfodsskinke står dekorativt spændt op i et stålstativ, mens gryderne damper i baggrunden. Ved siden af fortæller en herre i strålende grønne benklæder og grå hestehale ivrigt gestikulerende om delikatesserne i Tapa del Toro, tapasforretningen i Tivoli Food Hall. I Le Petit Vinbar i den anden ende af madhallen bliver man hilst på fransk, hvis man er heldig.

For Københavns nyeste madmarked er åbnet med 15 stader i gadeplan af det næsten færdige, bugtende glasbyggeri Tivoli Hjørnet – forlystelseshavens største enkeltstående satsning til dato med en regning på et (uoplyst) trecifret millionbeløb.

(…)

Læs hele artiklen

Tivolis madhal starter blødt på hjørnet på Magasinetkbh.dk.

Tivolis madhal starter blødt på hjørnet (PDF).

Kan Danmarks sikreste fængsel være humant?

Snart skal fanger spærres inde på en mark på Falster. Netudgaven har været en tur i fængsel for at se på noget så paradoksalt som human frihedsberøvende arkitektur.

— 

Fængslets ringmure ligger fladt og lavt i en fordybning i landskabet, som sunket ned i Falsters våde jordbund. Tæt på indgangen står røde valmuer i sælsom kontrast til trådhegnet og den seks meter høje, grå betonmur.

Det er det syn, der først vil møde en ny indsat i Danmarks sikreste fængsel.

Storstrøm Fængsel, som har kostet lige over en milliard kroner, er netop bygget færdig på en mark på Falster til Danmarks mest hærdede forbrydere. 250 af slagsen er der plads til i fire almindelige og én særligt sikret afdeling og på et areal, som svarer til 18 fodboldbaner. Fra slutningen af oktober bliver fanger overført fra andre fængsler i etaper. Det nye statsfængsel skal aflaste blandt andre Enner Mark, Nyborg og Vridsløselille, som er under pres blandt andet på grund af udviklingen i narko- og bandekriminalitet.

(…)

Læs hele artiklen:

Kan Danmarks sikreste fængsel være humant?’ på Netudgaven.dk.

Kan Danmarks sikreste fængsel være humant?’ (PDF)

 

 

Posthusene der forsvandt

Foto: Mads Armgaard, PostNord


Det er gået så stille for sig, at man knap har bemærket det. Men posthusene er lukket, og i dag er der kun ét eneste posthus tilbage i hele landet. Netudgaven undersøger, hvad dét betyder for vores lokalsamfund og kollektive bevidsthed, og hvilken plads de efterladte gamle huse har i en digital verden.

— 

Kan du huske, hvornår du sidst sendte et brev? Altså, ikke en eller anden bøvlet formular til dit forsikringsselskab, som du først måtte printe og udfylde i hånden, som om det var 1995. Men et rigtigt, håndskrevet brev til en ven?

Det personlige, postomdelte brev er efterhånden et fjernt minde, et romantisk levn fra en svunden tid. Den eneste grund til at tage på postkontor for det moderne menneske er at hente en pakke fra Amazon.

I al stilhed er posthusene lukket ét efter ét over hele landet. Det er sket så gradvist, at man knap har lagt mærke til det, men de seneste år er det gået stærkt. For ti år siden var der cirka 500 posthuse i Post Danmarks drift; i dag er der kun ét eneste klassisk posthus i Danmark. Det ligger i Pilestræde i København. Ellers er postfunktionerne overtaget af blandt andet dagligevarebutikker, boghandlere og tankstationer. I Skjern henter man post i en garnforretning.

Posthusene har rummet én af vores ældste offentlige institutioner og var engang sammen med kirken det centrale mødested i lokalsamfundene. I dag er der caféer og chillout-musik i kirker landet over, og det ser ud til, at postbygningerne går en lignende skæbne i møde.

(…)

Læs hele artiklen:

Posthusene der forsvandt på Netudgaven.dk

Posthusene der forsvandt (PDF)

God erfaring med tværfaglig boligsocial indsats

Byfornyelsen i Lemvig skal komme de dårligst stillede til gavn. Det er både socialt, økonomisk og miljømæssigt fornuftigt, siger borgmester Erik Flyvholm (V). Lemvig Kommune har prioriteret en tværfaglig boligsocial indsats på området og har på få år høstet gode erfaringer.

— 

Det er ofte hen over efteråret, når det bliver koldt og vådt i vejret, at
problemerne viser sig. De forfaldne boliger bliver svære og dyre at varme op, og der kommer måske skimmelsvamp og fugt. I efterårsmånederne får Lemvig Kommune derfor flest henvendelser om faldefærdige og usunde boliger. Lemvig har de seneste år kombineret byfornyelsen med en målrettet boligsocial indsats. Kommunen ansatte i 2013 en boligsocial medarbejder, som har haft til opgave at koordinere indsatsen og stå for dialogen med borgerne.

– Det er oftest de mest udsatte familier, der bor i de dårligste boliger. Vi har derfor et stort politisk ønske om, at når vi arbejder med byfornyelse, så skal det komme de dårligst stillede til gavn, fortæller Lemvigs borgmester Erik Flyvholm (V).

(…)

Læs hele artiklen: 

God erfaring med tværfaglig boligsocial indsats i Byplan Nyt, september 2017 (PDF)

Parksmutvej bag om Panum

Gangbro ved Panums Mærsk Tårnet, fotograf Jens Lindhe
Foto: SLA/Jens Lindhe

Københavns længste gangbro zigzagger nu gennem et landskab inspireret af blomsterenge og vilde skove ved Mærsk Tårnets fod.

— 

Både skove og enge er helt nyplantede. Valmuerne vajer i vinden, og nogle af træerne er så spinkle, at de ser ud til at kunne knække.

»Tre år; så er der rigtigt fut i beplantningen,« lover landskabsarkitekt Morten Leicht Jeppsen fra SLA og ser glad ud over det spæde, nye landskab omkring Mærsk Tårnet.

Campusparken var ikke helt færdig, da den 75 meter høje og kobberklædte udbygning af Panum åbnede i starten af året som nyt forskningsmiljø i 15 etager for universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet (SUND). Men med sensommerindvielsen af SUND Naturpark kan SLA endelig vise rundt i forskerlandsbyen på højkants passende landskabelige omgivelser.

Her skal det meget varierede planteliv med både humlebøg og sumpcypres stimulere de danske og internationale forskere og studerende – og enhver anden københavner, der får lyst til at krydse igennem mellem Blegdamsvej og Nørre Allé på den offentlige rampe, som svæver gennem luften langs Mærsk Tårnet i anden sals højde.

(…)

Læs hele artiklen:

Parksmutvej bag om Panum på Magasinetkbh.dk.

Parksmutvej bag om Panum (PDF)

De høje brune dåser på Axeltorv

Axel TowersEn af de mest markante tilføjelser til København i årevis står endelig færdig: Forliste Scalas friture-forlystelser er skiftet ud med en klynge runde rustfarvede tårne.

Et par går forsigtigt, tøvende, op ad trappen. Manden rækker ud og rører ved facaden. Kvinden finder sin iPhone frem og tager et billede op mod toppen af tårnene.

Det myldrer ikke ligefrem på Københavns nye svar på den spanske trappe mellem tårnene i Axel Towers. De publikumsvenlige funktioner er da heller ikke flyttet ind endnu rundt om den nye byhave oppe i første sals højde, så man kan godt være lidt i tvivl, om man er velkommen.

Men som fem runde dåser står de færdige, op til 15 etager høje midt i Københavns klassiske forlystelsesområde mellem Rådhuspladsen og Hovedbanen, på Axeltorv, hvor det gamle Scala lå.

(…)

Læs hele artiklen:

De høje brune dåser på Axeltorv på Magasinetkbh.dk.

De høje brune dåser på Axeltorv (PDF).

Det hemmelige broderskab på Blegdamsvej

Den store sal i Frimurerlogen på BlegdamsvejKun brødrene ved, hvad der foregår bag templets dobbelte hulmure i det monumentale hovedsæde på Østerbro. Men nu kan Netudgavens læsere få et kig med – Vi har nemlig fået lov at komme på besøg hos frimurerne og tage billeder inde fra det hemmelige tempel.

Joggerne i Fælledparken og pendlerne på Blegdamsvej har formodentligt vænnet sig til synet af den gigantiske, lukkede bygning med de gådefulde symboler på facaden. Men mon ikke også de fleste en gang imellem har stoppet op og undret sig over, hvad der gemmer sig bag templets høje mure?

Selv havde jeg en vag forestilling om noget med magtfulde mænd iklædt kapper og stave, der udfører mystiske ritualer i mørke sale. Jeg blev derfor overrasket, da jeg på frimurerordenens hjemmeside lærte, at det hemmelige broderskab har noget så moderne og prosaisk som en pressechef.

Det er ham, jeg har fået en aftale med en formiddag i juni i Den Danske Frimurerordens bygning på Østerbro.

(…)

Læs hele artiklen:

Det hemmelige broderskab på Blegdamsvej på Netudgaven.dk.

Det hemmelige broderskab på Blegdamsvej (PDF)