Forskertårnet på Blegdamsvej er klar til verdenseliten

Panums nye kobberklædte højhus
Foto: Adam Mørk

Panums nye kobberklædte højhus er alt det, gamle Panum ikke er: Åben, udadvendt, kurvet og fleksibel. Det vil give lige så meget tilbage til byen, som det tager.

Det klikker i ørerne, når man tager elevatoren de 75 meter op i Nørrebros højeste hus. Københavnerne har allerede haft et par år til at vænne sig til at se Panum-kompleksets tårntilbygning knejse over byens tage, og endelig er nu også indersiden af de 15 kobberbrune etager blevet klar.

Først og fremmest til nogle af verdens førende forskere inden for blandt andet kræft, fedme, demens og allergi. Men inden længe kan københavnere uden sundhedsvidenskabelig ekspertise også tage op på toppen mellem Blegdamsvej og Nørre Allé og nyde udsigten den anden vej.

(…)

Læs hele artiklen: 

Forskertårnet på Blegdamsvej er klar til verdenseliten på Magasinetkbh.dk.

Forskertårnet på Blegdamsvej er klar til verdenseliten (PDF).

Punktum på Krøyers Plads: Luksusliv møder kajliv

Kajliv på Krøyers Plads

En af Københavns længste byggesagaer i nyere tid har nået sin afslutning med tre knækkede pakhuse til de velbjergede og en plads i solen til alle.

Næsten 20 år og adskillige forliste arkitektforsøg har det krævet at få banket et byggeri op på Krøyers Plads. Christianshavnerne er ikke kendte for at tage blidt imod ny byudvikling, og da slet ikke når det gælder luksuslejligheder uden bopælspligt på kajen, som det siden slutningen af 1990erne har været planen for det tidligere erhvervsområde.

Men i 2016 lykkedes det at få færdiggjort de 105 nye boliger på den omstridte grund for enden af Strandgade, lige ved siden af Inderhavnsbroen, og det endelige byggeri er allerede blevet belønnet med en international pris, et svanemærke og en strøm af glade solbadere.

(…)

Læs hele artiklen: 

Punktum på Krøyers Plads: Luksusliv møder kajliv på Magasinetkbh.dk.

Punktum på Krøyers Plads: Luksusliv møder kajliv (PDF)

Nu står man af på Carlsberg

Enghave St. er lukket og Carlsberg St. i stedet åbnet 200 meter væk. Et særligt lille lokalmiljø ryger med i udskiftningen.

Farvel og goddag: Enghave St. er lukket og Carlsberg St. i stedet åbnet 200 meter væk. Et særligt lille lokalmiljø ryger med i udskiftningen.

På en sløv sommerferiedag kan det være svært at forestille sig, at den spritnye Carlsberg Station skulle blive én af hovedstadens fem travleste S-togsstationer, som prognoserne spår med 24.000 forventede passagerer om dagen.

Men den ligger lige på kanten af Carlsberg Byen, der er godt i gang med at udvikle sig til en rigtig bydel, og alene den nærmeste nabo til stationen, UCC’s kommende uddannelsescampus, bliver dagligt mål for knap 11.000 studerende og medarbejdere. De første kommer til september og sætter spirerne til et studiemiljø på den gamle bryggerigrund.

200 meter østpå ligger den lukkede forgænger Enghave Station og et helt andet miljø. Her er de lokale ved at tage afsked og drikke de sidste billige bajere, inden nedrivningen starter i efteråret. På kroen hænger en seddel fra kromutter med overskriften: ”En epoke er slut.”

(…)

Læs hele artiklen: 

Nu står man af på Carlsberg på Magasinetkbh.dk.

Nu står man af på Carlsberg (PDF).

Kyssebroen: En gumpetung gevinst

Inderhavnsbroen i København er åbnet. Havneliv og solbadere.

Man troede aldrig, det skulle ske, men skandaleramte Inderhavnsbroen er endelig åbnet – og øjeblikkeligt blevet en ny attraktion i og for København.

Efter 3½ års forsinkelser åbnede Inderhavnsbroen pludselig med to timers varsel fra Københavns Kommunes sociale meder: “Get ready for that kiss. Inderhavnsbroen åbner i aften kl. 18”, lød det på en doven torsdag i juli.

Københavnerne stormede straks til broen fra begge sider af havnen for at se miraklet med egne øjne, og da de første modige typer bevægede sig ud på broen, blev de ledsaget af et spontant kor af cykelklokker.

Den over otte år lange saga om Inderhavnsbroens tilblivelse har da også alt, hvad der skal til: Magtspil, skandaler, konkurs, menneskelig fejlen og uforløst længsel. Og så selvfølgelig den lykkelige slutning og Hollywood-kysset til sidst: De fik endelig hinanden, de to brotunger, men også Indre By-typerne blev symbolsk forenet med christianshavnerne og dem ude fra Holmen.

(…)

Læs hele artiklen: 

Kyssebroen: En gumpetung gevinst på Magasinetkbh.dk.

Kyssebroen: En gumpetung gevinst (PDF).

Den gode nabo i udsatte boligområder

Legeplads i udsat boligområde
Foto: Niklas Stolberg Bahrenscheer

En ændret beboersammensætning står ofte på ønskelisten, når det handler om at løfte udsatte boligområder. En ny udredning fra SBi undersøger erfaringerne og peger på, at det kan være en fordel at fastholde eksisterende beboere frem for kun at forsøge at tiltrække nye.

Udsatte borgere koncentreres i stigende grad i bestemte områder i byerne, som dermed bliver lukkede enklaver, hvor sociale problemer forstærkes og reproduceres. Udadtil betragtes områderne som utrygge og bliver stadig mindre attraktive på boligmarkedet.

Blandede ejerformer har de sidste ca. tyve år været i fokus som et middel til at blande mennesker med forskellige forudsætninger og ressourcer og dermed løfte et helt boligområde. I øjeblikket bliver der etableret nye ejerformer i bl.a. Gellerup, Vollsmose og Aalborg Øst med henblik på at tiltrække ressourcestærke borgere. Et argument er, at tilflytterne vil kunne udgøre positive rollemodeller og være med til at ændre de sociale normer i en positiv retning – den såkaldte naboeffekt.

En ny udredning, som er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i forbindelse med Realdanias projekt Boligliv i balance, viser dog, at naboeffekten langt fra er understøttet i forskningen. Tværtimod tyder undersøgelser på, at de tilflyttende ikke bidrager stort til lokalområdet, men holder sig for sig selv og lægger deres ressourcer uden for området. Til gengæld er det ifølge udredningen både muligt og ønskeligt at fastholde de eksisterende ressourcestærke beboere.

(…)

Læs hele nyhedsartiklen: 

Den gode nabo i udsatte boligområder på Realdania.dk.

Den gode nabo i udsatte boligområder (PDF).

RapAkademiet

Ung dreng rapper i RapAkademiet
Foto: RapAkademiet

En nedlagt ungdomsklub er blevet ombygget og danner ramme om undervisning, studieindspilning, samspil og fællesskab omkring musikken.

— 

Med et topprofessionelt øve- og lydstudie har RapAkademiet i Bispehaven igen fået gang i rapmusikken. Ambitionen er, at RapAkademiets brugere skal undervises, inspireres og motiveres af nogle af landets bedste rappere og erfarne og professionelle kræfter fra musikbranchen. RapAkademiets tilbud vil også have fokus på sprog som musikalsk udtryksmiddel og herigennem styrke musikernes danskfærdigheder. Det er planen, at RapAkademiet også skal rumme andre musikgenrer og skabe plads til et bredt fællesskab omkring musik, som også kan involvere dans og bevægelse.

(…)

Læs hele projektbeskrivelsen:  

RapAkademiet på Realdania.dk.

RapAkademiet (PDF).

Folkets Park, tredje udgave

Nyrenoverede Folkets Park på Indre Nørrebro
Foto: Bent Larsen

Nyrenoverede Folkets Park på Indre Nørrebro er blevet renoveret igen. Mere fællesskab og kærlighed er målet.

I Folkets Park plejede der af en eller anden grund at stå en gangbro, som ingen gik over. Nu er den lavet om til et stort, strittende og spraglet legemøbel med magnetisk tiltrækning for børn og kravleglade sjæle. Der er også kommet mere at sidde på, en ny bakke, en bugtende grussti og strategisk aftenbelysning, men det farverige klatrestativ er det iøjnefaldende centrum i den tredje version af parkpladsen siden årtusindskiftet.

Folkets Park ligger mellem Stengade og Griffenfeldsgade, lige midt i Den Sorte Firkant på Indre Nørrebro. En uregerlig græsplet gennem nogle-og-fyrre års sammenstød mellem ordensmagten og skiftevis slumstormere, aktivister og hashpushere. Til hverdag mest kendt som tilholdssted for unge mænd med mulige bandeforbindelser og for udenlandske hjemløse, der håber på en sengeplads i herberget på hjørnet.

Det er kun en håndfuld år siden, at Folkets Park sidst blev opgraderet som grønt åndehul på stenbroen, men det hjalp ikke på hashsalget eller plastikposerne i træerne, som de hjemløse opbevarer deres ejendele i. Så denne gang er det kunstneren Kenneth Balfelt og hans hold af antropologer og bysociologer, der sammen med Spektrum Arkitekter har prøvet kræfter med den genstridige matrikel.

(…)

Læs hele artiklen: 

Folkets Park, tredje udgave på Magasinetkbh.dk.

Folkets Park, tredje udgave (PDF).

Sydhavnens hjerte forskønnet

Fornyede Mozarts Plads i Sydhavnen
Foto: Bent Larsen

Småberygtede Mozarts Plads har fået et makeover med græs og blomsterkasser – men fornyelsen lever på lånt tid.

Når man drejer ned ad den tungt trafikerede færdselsåre Sydhavnsgade, forventer man ikke pludselig at befinde sig i en lille provinsiel flække. Men netop sådan føles området omkring Mozarts Plads. Sydhavnens hjerte, hvor folk hilser på gaden, alle har faste pladser på bænke og værtshuse, og man aldrig er mere end 30 meter fra den nærmeste spillehal. Det er som en lille lomme i byen, hvor tiden står stille.

Og så alligevel ikke, for på få måneder er Mozarts Plads fuldstændig forvandlet. Der er kommet legeplads, grønne græsplæner og en træterrasse omkring caféen i forbindelse med kommunens nye forskønnelse af pladsen, der tager hensyn til både øldrikkerne og til dem, der foretrækker en latte.

(…)

Læs hele artiklen: 

Sydhavnens hjerte forskønnet på Magasinetkbh.dk.

Sydhavnens hjerte forskønnet (PDF).

Landgang på nyt stykke København

Byens kystlinje tager et gevaldigt spring ud i Øresund med krydstogtkajen på spidsen af Nordhavn
Foto: By & Havn

Byens kystlinje tager et gevaldigt spring ud i Øresund med krydstogtkajen på spidsen af Nordhavn.

København er blevet godt en kilometer længere. Byens nye krydstogtterminal er nemlig bygget på ganske jomfrueligt land helt ude på Nordhavnens nordøstlige spids. Og det er kun begyndelsen – i alt 100 hektar skal byen æde af Øresund herude, en udvidelse der svarer til 1 procent af Københavns samlede areal.

Den nyanlagte, kilometerlange og 70 meter brede kaj huser tre identiske terminalbygninger til at betjene tre krydstogtskibe ad gangen. Bygningerne er hvide, maritimt inspirerede og omgivet af travlhed og trafikkaos, da magKBH kommer forbi.

Royal Princess, Eurodam og Celebrity Infinity ligger ved kaj, og det strømmer ud med krydstogtgæster, der alle sammen skal nå ind til middelalderbyen så hurtigt som muligt for at være tilbage igen inden afgang. En lang karavane af taxaer, bybusser, turistbusser og lastbiler strækker sig langt ned ad Oceanvej.

(…)

Læs hele artiklen:

Landgang på nyt stykke København på Magasinetkbh.dk.

Landgang på nyt stykke København (PDF).

Kuppel fuld af visioner

En kæmpe plastikboble står midt i havnen
Foto: Bent Larsen

En kæmpe plastikboble står midt i havnen og bliver i et helt år. Den er bygget af to hippier og Nordens største entreprenør.

Man er i tvivl, om den er skudt op af jorden eller landet fra det ydre rum. Så pludseligt er den fremmedartede, gennemsigtige plastikboble dukket op ved siden af Den Sorte Diamant. Når man nærmer sig den over ti meter høje kuppel på den store, vindblæste plads ved havnefronten, begynder man at kunne ane en hel lille verden indeni med hus og have og eksotiske middelhavsfrugter.

Strukturen med det storladne navn Dome of Visions er skabt af arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, og den store svenske entreprenørkoncern NCC står som bygherre og stolt udlåner til en række samarbejdspartnere som Det Kongelige Bibliotek, Sharing Copenhagen og Dansk Arkitektur Center. De næste 15 måneder skal domen være boligeksperiment her på Søren Kierkegaards Plads og inspirere til nye, bæredygtige måder at bygge og bo på ved at lægge kuppel til kulturelle events og branchemøder.

(…)

Læs hele artiklen: 

Kuppel fuld af visioner på Magasinetkbh.dk.

Kuppel fuld af visioner (PDF).