Den gode nabo i udsatte boligområder

Legeplads i udsat boligområde
Foto: Niklas Stolberg Bahrenscheer

En ændret beboersammensætning står ofte på ønskelisten, når det handler om at løfte udsatte boligområder. En ny udredning fra SBi undersøger erfaringerne og peger på, at det kan være en fordel at fastholde eksisterende beboere frem for kun at forsøge at tiltrække nye.

Udsatte borgere koncentreres i stigende grad i bestemte områder i byerne, som dermed bliver lukkede enklaver, hvor sociale problemer forstærkes og reproduceres. Udadtil betragtes områderne som utrygge og bliver stadig mindre attraktive på boligmarkedet.

Blandede ejerformer har de sidste ca. tyve år været i fokus som et middel til at blande mennesker med forskellige forudsætninger og ressourcer og dermed løfte et helt boligområde. I øjeblikket bliver der etableret nye ejerformer i bl.a. Gellerup, Vollsmose og Aalborg Øst med henblik på at tiltrække ressourcestærke borgere. Et argument er, at tilflytterne vil kunne udgøre positive rollemodeller og være med til at ændre de sociale normer i en positiv retning – den såkaldte naboeffekt.

En ny udredning, som er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i forbindelse med Realdanias projekt Boligliv i balance, viser dog, at naboeffekten langt fra er understøttet i forskningen. Tværtimod tyder undersøgelser på, at de tilflyttende ikke bidrager stort til lokalområdet, men holder sig for sig selv og lægger deres ressourcer uden for området. Til gengæld er det ifølge udredningen både muligt og ønskeligt at fastholde de eksisterende ressourcestærke beboere.

(…)

Læs hele nyhedsartiklen: 

Den gode nabo i udsatte boligområder på Realdania.dk.

Den gode nabo i udsatte boligområder (PDF).