Det er slut med smutvejen over Sortedammen

Foto: Jakob Wielandt Schiøth

Farvel til et lille stykke infrastruktur med uventet charme.

Jernrørene var forbundet uden omsvøb eller finish. Betongulvet hældte. LED-pærerne svigtede lidt på skift. Køn var den aldrig, men den midlertidige flydebro i Sortedams Sø vandt alligevel mange østerbroborgeres hjerter.

Nu er den væk igen. Efter at have ligget i over seks år mellem Fredensgade og Østerbrogade er det slut med smutvejen over Sortedammen. Broen blev nemlig søsat i forbindelse med inddragelsen af et hjørne af søen til metrobyggeplads. Og nu er det meste af maskineriet pakket sammen, og broen med.

Ingen bylivsekspert var involveret i etableringen af den enkle, to meter brede flydebro – og deraf måske en del af dens uventede charme. Man blev ikke nudget eller forført eller imponeret til at gå derud. Broen var der bare, af trafikale hensyn, hvis man ville gå i sikker afstand af metrobyggeriet og dets store lastbiler.

Og så viste det sig, at københavnerne fandt fornøjelse i det lille stykke infrastruktur.

Ude på søen mødtes fodgængere, fisk og fugle i fred for både biler og cyklister. Her kom man helt tæt på vandoverfladen og så byen fra et ukendt perspektiv.

(…)

Læs hele artiklen:
Det er slut med smutvejen over Sortedammen på magasinetkbh.dk.