Hvad står i vejen for en boligsocial indsats?

Foto: Sønderborg Kommune

Faldefærdige huse på landet skal rives ned, men når der bor mennesker i dem, er opgaven særligt kompleks. En dedikeret boligsocial medarbejder kan være en stor hjælp, men flere kommuner har svært ved at få en indsats i gang, selvom behovet er der. Fire kommuner svarer på, hvad der står i vejen.

Når faldefærdige og beboede ejendomme skal rives ned, er det ofte meget komplekse sager, som kommunerne står over for. Typisk er det en bygningssagkyndig, der har opgaven, men flere kommuner har gode erfaringer med at ansætte en dedikeret boligsocial medarbejder til opgaven med kondemnering, genhusning og nedrivning. Mange kommuner er dog gået i stå i processen eller er aldrig kommet i gang. Vi har spurgt fire kommuner hvorfor. Penge kræver fokus kræver overblik „Økonomi og ressourcer“ kommer svaret prompte, når man spørger kommunerne, hvad barriererne er for en boligsocial indsats i forbindelse med nedrivninger. En boligsocial medarbejder på fuld tid koster penge. Og pengene kommer ikke, før der bliver sat større politisk fokus på problemet.

– Det er jo ikke et område, der har været fokus på, og derfor har man ikke tænkt ressourcer ind i det. Vi skal få gjort opmærksom på, at en boligsocial indsats på lang sigt er en fordel både økonomisk og socialt. I første omgang er det ledelseslaget længere oppe i systemet, der skal præsenteres for problematikken, men i sidste ende er det jo politisk, siger Henning Uth Sørensen, byggesagsbehandler i Struer Kommune.

(…)

Læs hele artiklen:

Hvad står i vejen for en boligsocial indsats? i Byplan Nyt, marts 2018 (PDF)