Nu står man af på Carlsberg

Enghave St. er lukket og Carlsberg St. i stedet åbnet 200 meter væk. Et særligt lille lokalmiljø ryger med i udskiftningen.

Farvel og goddag: Enghave St. er lukket og Carlsberg St. i stedet åbnet 200 meter væk. Et særligt lille lokalmiljø ryger med i udskiftningen.

På en sløv sommerferiedag kan det være svært at forestille sig, at den spritnye Carlsberg Station skulle blive én af hovedstadens fem travleste S-togsstationer, som prognoserne spår med 24.000 forventede passagerer om dagen.

Men den ligger lige på kanten af Carlsberg Byen, der er godt i gang med at udvikle sig til en rigtig bydel, og alene den nærmeste nabo til stationen, UCC’s kommende uddannelsescampus, bliver dagligt mål for knap 11.000 studerende og medarbejdere. De første kommer til september og sætter spirerne til et studiemiljø på den gamle bryggerigrund.

200 meter østpå ligger den lukkede forgænger Enghave Station og et helt andet miljø. Her er de lokale ved at tage afsked og drikke de sidste billige bajere, inden nedrivningen starter i efteråret. På kroen hænger en seddel fra kromutter med overskriften: ”En epoke er slut.”

(…)

Læs hele artiklen: 

Nu står man af på Carlsberg på Magasinetkbh.dk.

Nu står man af på Carlsberg (PDF).