Smart bycykel er lidt tung i det

Prøvetur med Københavns nye, hvide bycykel

magKBH har prøvekørt den nye topmoderne og skudsikre pendlercykel med elmotor og tablet.

Lad det være sagt med det samme: Københavns nye bycykel er mildt sagt ikke en lille let sag. De tyve kilo kan både ses i det massive stel og føles, når man forsøger at manøvrere den. Når batteriet går i gang, går det til gengæld let som en leg.

Ja, batteriet. Den nye generation cykler er nemlig retteligen elcykler. Motoren slår dog fra ved lovens tilladte 25 kilometer i timen, og så er det igen lårmusklerne der trækker læsset.

Der bruges også strøm til diodelygterne, der automatisk slår til i lygtetændingstiden. Men når ”verdens første intelligente bycykel” brandes som sådan, er det især på grund af den tablet-computer, der sidder på styret og agerer både GPS, betalingssystem og guide til oplevelser i byen.

Tekniske begynderproblemer er der dog en del af under magKBH’s prøvetur, der ikke føles videre intelligent. Navigationssystemet virker kun i meget begrænset omfang, og tabletten teer sig allerede efter et par minutter og insisterer på, at cyklen står i sin dockingstation, selvom den er 40 meter væk.

(…)

Læs hele artiklen: 

Smart bycykel er lidt tung i det på Magasinetkbh.dk.

Smart bycykel er lidt tung i det (PDF).