Større og vildere på Reffens madmarked

Reffen

Reffen skal gøre for Refshaleøen, hvad Cph Street Food gjorde for Papirøen.

— 

”Soon there” står der opmuntrende på et skilt ude ved starten af Refshaleøen. Få meter længere henne står endnu et skilt med ordene ”Just a moment away.”

Gæsterne på det nye mad- og iværksættermarked Reffen forventes tilsyneladende at være udmattede og utålmodige ved ankomsten.

På cykel føles det da også som lidt af en udflugt at komme herud til den tidligere B&W-grund på Refshalevej 167 – selvom det ifølge Reffens hjemmeside kun skulle tage 10 minutter fra Indre By både på cykel, med havnebus og med bus 9A.

Blot få uger efter Københavns seneste madmarked, Broens Gadekøkken, åbnede ved Inderhavnsbroen, er Reffen fulgt efter med et løfte om at være ”større og vildere” end Papirøens lukkede Copenhagen Street Food var.

Det er samme mand, restauratør Jesper Møller, der har skabt alle tre markeder.

Reffen er dog ikke kun et madmarked men også et eventområde og en legeplads for kreative iværksættere. Hele herligheden – boder, stader, værksteder, chillout og scener – er fordelt på i alt 10.000 kvadratmeter ved kajkanten.

(…)

Læs hele artiklen:

Større og vildere på Reffens madmarked på magasinetkbh.dk

Større og vildere på Reffens madmarked (PDF)