Vanløse har blandet en bjerglandsby oven på storcenteret

På taget af Kronen står et helt boligkvarter klar med almene og private lejeboliger mellem hinanden.

— 

Der er god udsigt fra det nyeste boligkvarter i Vanløse. Hele minibydelen ligger nemlig mange etager over jorden oven på butikscenteret Kronen, som åbnede sidste efterår flere år forsinket.

Flyttekasser i vinduerne fra Røverkøb, Dick’s Flytteforretning og Illums Bolighus er tegn på, at de nye beboere kun lige er flyttet ind i de 17 blokke på toppen af storcenteret – og lader også diskret ane, at beboerne er en blandet flok. Tagboligerne er nemlig både almene og private, selvom de udefra ser helt ens ud.

Tagkronen hedder de 118 af dem, der er private udlejningsboliger. Den almennyttige boligafdeling med 40 familie- og ungdomsboliger har fået navnet Planethusene, inspireret af vejnavnene omkring bebyggelsen: Apollovej og Jupitervej.

De to boligformer ligger godt blandet mellem hinanden på taget som et direkte udtryk for det usædvanligt tætte samarbejde mellem et alment boligselskab, FSB, og investeringsselskabet Solstra Capital Partners, der har opført Kronen Vanløse med sin britiske partner Tristan Capital Partners.

Én elevator og tre udvendige trapper fra Vanløse Torv fører op til det nye tagkvarter, som søger inspiration i fjerne landes topografi.

»Idéen er, at det er en bjerglandsby. Man har arbejdet med at lægge boliger så tæt på hinanden som muligt, og så er der tænkt i stisystemer med små listige rum og opholdszoner,« forklarer Toke Larsen, som er projektudvikler i FSB.

(…)

Læs hele artiklen: 

Vanløse har blandet en bjerglandsby oven på storcenteret på magasinetkbh.dk.

Vanløse har blandet en bjerglandsby oven på storcenteret (PDF).