Viden og historier om byens udvikling, steder og rum

Jeg formidler ny viden og gode historier om arkitektur og byplanlægning.

Som skribent, fotograf og researcher i én leverer jeg gennemtænkte og sammenhængende produkter – og sparer tid og penge for mine kunder.

Mine kunder er arkitekter, bygherrer, ingeniører, entreprenører, developere, fonde, kommuner og andre, som har behov for at indhente eller dele byfaglig viden, eller som gerne vil fortælle borgere og interessenter om et konkret projekt. 

Tekst

  • Tekstproduktion af artikler, webtekst, pressemeddelelser m.m.
  • Redigering og korrekturlæsning
  • Oversættelse da|eng, eng|da

Jeg har skrevet og redigeret tekster om alt fra klimatilpasning til bygningsarv, byrum og byliv, udsatte boligområder og helende arkitektur. Jeg formidler kompleks faglig viden på en klar og vedkommende måde uden at forsimple det faglige indhold.

Foto

  • Arkitektur og byrum
  • Reportage
  • Events og konferencer

Det handler om mennesker og stemninger på mine billeder – også når der ikke er personer i motivet. På arkitektur- og byrumsfotos fokuserer jeg f.eks. på de  detaljer, der afslører menneskers brug af rummene.

Research

  • Vidensindsamling 
  • Interview af fagpersoner, interessenter eller brugere
  • Rapportskrivning

Jeg elsker at samle og skabe orden i komplicerede informationer, tanker og ord. Min research bygger på min erfaring med både akademisk forskning og research for virksomheder inden for det byggede miljø, nationalt og internationalt.

"

I både ord og billeder har Emilie en skarpsleben evne til at indfange og kombinere byudviklingens store linjer med bylivets små detaljer.

– Noe Habermann, redaktør, Magasinet KBH

"

Emilie har stor faglig indsigt i det byggede miljø og kan skrive, så det fænger både fagnørder, beslutningstagere og lægmand. Efter mange års godt samarbejde ved vi i Realdania, at Emilie altid leverer kvalitet til tiden, og vi er trygge ved at sende både mindre hasteopgaver og større, komplekse opgaver i hendes retning. Emilie har altid en topprofessionel tilgang til opgaveløsninger, samtidig med at hun er engageret og utroligt behagelig at samarbejde med. De varmeste anbefalinger herfra!

– Dorte Bülow, formidlingschef, Realdania

"

Vi kunne ikke forestille os en bedre samarbejdspartner! Emilie har virkeligt god forståelse for opgaverne, tager ansvar for dem og leverer et super stykke arbejde til tiden. At hun så også er en dygtig fotograf med et skarpt øje for visuel kommunikation bidrager desuden til en lettere arbejdsproces og et skarpere kommunikationsfokus.

 

– Jesper Eis Eriksen, Head of Programme, the OBEL AWARD