Alverdens mad og et roligt åndehul i baronens berygtede baggård

Ombyggede Boltens Food Court lige ved Kongens Nytorv satser på en madmarked-oplevelse midt imellem Torvehallerne og Reffen.

Hvis knivstikkeri, bolsjeshots og fallerede kendisser er det, man associerer med Boltens Gård, er det noget af en åbenbaring at træde ind i baronens berygtede baggård i dag.

De okkerfarvede bindingsværkshuse fra 1700-tallet er nærmest badet i sollys og genskin fra de store nye vinduespartier på det gamle baghus.

Gården er ren og nydelig og pyntet op med lyskæder, og her i dagslyset lægger man pludselig mærke til Wilhelm Freddies farverige gavlmalerier.

Det tarvelige party-kompleks tæt på Kongens Nytorv er forvandlet til et lyst og lækkert madmarked på tre ombyggede etager i baghuset af den historiske købmandsgård: Boltens Food Court har fem udskænkningssteder og 19 stande med mad fra alle verdenshjørner.

Med i alt 900 siddepladser fordelt på de 4.000 indendørs etagemeter og 1.500 kvadratmeter i den brolagte gård er det faktisk større end hedengange Copenhagen Street Food på Papirøen – hvor den københavnske madmarked-feber eksploderede, og hvor Boltens Food Court-bagmændene Lars Moesgaard, Nik Kongsø og Jacob Nygaard startede samarbejdet.

(…)

Læs hele artiklen:

Alverdens mad og et roligt åndehul i baronens berygtede baggård på magasinetkbh.dk.