Sustainable neighbourhoods in Copenhagen

The Danish capital aims to be the world’s first carbon-neutral metropolis by 2025. Its green transition is already making the city more livable than ever before.

Cycle superhighways, a variety of parks and green spaces, waterfront promenades and harbor water so clean you can swim in it. Copenhagen is living proof that sustainable city design is very much synonymous with livability.

Danish architects and urban planners are renowned at combining sustainable solutions with esthetics and people-oriented qualities to create attractive urban spaces and works of architecture that are both beautiful and climate-friendly.

The Danish capital is already a frontrunner when it comes to sustainable urban development, and the bar for its future is also set exceptionally high: By 2025, according to the city’s visionaries, Copenhagen will become the world’s first carbon-neutral capital.

The city is collaborating with businesses, universities and institutions to achieve this -ambitious goal – and to create more jobs and a higher quality of life at the same time. Green mobility, recycling, renewable energy, climate adaptation and smart city technologies are some of the solutions that will keep Copenhagen a world leader of sustainable urban development.

(…)

Læs hele artiklen:

Sustainable neighbourhoods in Copenhagen på scandinaviantraveler.com.

Alverdens mad og et roligt åndehul i baronens berygtede baggård

Ombyggede Boltens Food Court lige ved Kongens Nytorv satser på en madmarked-oplevelse midt imellem Torvehallerne og Reffen.

Hvis knivstikkeri, bolsjeshots og fallerede kendisser er det, man associerer med Boltens Gård, er det noget af en åbenbaring at træde ind i baronens berygtede baggård i dag.

De okkerfarvede bindingsværkshuse fra 1700-tallet er nærmest badet i sollys og genskin fra de store nye vinduespartier på det gamle baghus.

Gården er ren og nydelig og pyntet op med lyskæder, og her i dagslyset lægger man pludselig mærke til Wilhelm Freddies farverige gavlmalerier.

Det tarvelige party-kompleks tæt på Kongens Nytorv er forvandlet til et lyst og lækkert madmarked på tre ombyggede etager i baghuset af den historiske købmandsgård: Boltens Food Court har fem udskænkningssteder og 19 stande med mad fra alle verdenshjørner.

Med i alt 900 siddepladser fordelt på de 4.000 indendørs etagemeter og 1.500 kvadratmeter i den brolagte gård er det faktisk større end hedengange Copenhagen Street Food på Papirøen – hvor den københavnske madmarked-feber eksploderede, og hvor Boltens Food Court-bagmændene Lars Moesgaard, Nik Kongsø og Jacob Nygaard startede samarbejdet.

(…)

Læs hele artiklen:

Alverdens mad og et roligt åndehul i baronens berygtede baggård på magasinetkbh.dk.

En københavnsk bambuslund passende for dyrenes sort-hvide V.I.P.’s

Byens nye pandaer bor i et stjernearkitekttegnet, yin og yang-inspireret liebhaver-anlæg på toppen af Valby Bakke.

Xing Er sidder på sin bagdel og rækker ud efter den afskårne bambus, som han først gnider rundt i snuden, inden han brækker den over og gnasker i den fra den ene og så den anden mundvig.

Bambusrester falder ned og bliver liggende i skødet på ham og på græsset omkring. Den seks år gamle hanpanda hengiver sig fuldt ud til sin yndlingsføde.

Og hans publikum er vilde med det. “Det er næsten for nemt!” udbryder en fotograf, da bjørnen på malerisk vis sætter sig i en solstråle med sin bambus.

Pandafeberen raser i København, og Magasinet KBH er med resten af pressen til forpremiere på den nye hovedattraktion i byens zoologiske have.

At få de to sort-hvide V.I.P.’s hertil har taget syv års planlægning og involveret en stjernearkitekt, en mark i Vordingborg, trecifrede millionbeløb foruden international storpolitik og panda-diplomati.

Nu er hunpandaen Mao Sun og hanpandaen Xing Er endelig flyttet ind i deres nybyggeri på Frederiksberg, hvor de ifølge planen er til låns de næste 15 år.

(…)

Læs hele artiklen:

En københavnsk bambuslund passende for dyrenes sort-hvide V.I.P.’s på magasinetkbh.dk.

Bypark blev vildere med borgernes hjælp

Foto: Herlev Kommune

Elverparken i Herlev Kommune er forvandlet fra traditionel bypark til vild natur, og borgerne i Herlev har været tæt med i omdannelsen. Resultatet er, at parken bliver brugt meget mere end før – og kommunen bruger langt færre ressourcer på drift.

Naturen i Elverparken i Herlev Kommune var svær og bekostelig at styre, så kommunen besluttede sig for at lade den udvikle sig mere frit. I dag indeholder byparken midt i Herlev både sø, ellesump, krat og skov, og den mere vilde og våde natur understøtter bl.a. fugleliv og padder.

Borgerne var med til at omdanne parken og bruger den i langt højere grad end tidligere. Der er også opstået nye funktioner: Foreninger dyrker gymnastik og løbetræning i parken hele året rundt, og lærerne fra skolen ved siden af er begyndt at bruge parken i deres biologiundervisning.

Det fortæller landskabsarkitekt i Herlev Kommune, Kirsten Høi, som har ansvaret for planlægning af drift og vedligeholdelse af grønne områder. Hun stod for eksperimentet med at involvere borgerne i parkens udvikling, som har givet hende en masse erfaringer.

”Nu har jeg arbejdet med faget i 30 år, og i starten var man jo eksperten. Sådan er det ikke længere; nu er det borgerne og deres ønsker, der er i centrum. Så vi har skullet omstille os,” siger hun og tilføjer: ”Men det er også skægt og utroligt dejligt, når tingene lykkes.”

Omdannelsen, som modtog støtte fra Nordea-fonden, er også tildelt Nordic Green Space Award, bl.a. for sin brug af borgerinvolvering.

(…)

Læs hele artiklen:

Bypark blev vildere med borgernes hjælp på parkognatur.dk.

Øltankene er udskiftet med hotelsenge bag Carlsberg-slottets gyldne skjolde

Foto: Sasha Maslov

Nogle af Carlsbergs mest ikoniske bygninger er forvandlet til designhotel med udsigtsrestaurant på taget.

Lige efter Elefantporten og imellem byggekranerne er Carlsberg Byens første hotel åbnet, indrettet i to fredede bryggeribygninger fra hvert deres århundrede.

Bag murene og de ikoniske gyldne skjolde, hvor der engang lå øl i kæmpe tønder, ligger der nu hotelgæster på rad og række i selvdesinficerende værelser med eksklusive designmøbler.

Bryggerens kone Ottilia Jacobsen, hvis ansigt pryder siden af bygningen og Dipylonporten, har lagt navn til det firestjernede hotel, hvor de gamle kornsiloer, maltlagre og maskiner er en del af den nye stilfulde indretning.

(…)

Læs hele artiklen:

Øltankene er udskiftet med hotelsenge bag Carlsberg-slottets gyldne skjolde på magasinetkbh.dk.

Realdania: Aarhus vil skabe nuanceret billede af skolernes indeklima

Foto: Claus Bjørn Larsen

Hvordan hænger akustik sammen med lys? Og hvordan får man lærere og elever med på de tekniske løsninger? Aarhus vil i de kommende måneder teste og dokumentere de gode indeklimaløsninger i kommunens skoler.

Mange skoler rundt om i landet er gamle og nedslidte, og en betydelig del af dem er bygget før 1995, hvor der kom krav om ventilation. Det betyder, at børn og lærere i mange timer om dagen udsættes for CO2-niveauer, der overskrider myndighedernes anbefalinger, og som skader indlæring og trivsel.

Problemet kan dog ikke løses ved blot at opsætte ventilationssystemer. Der skal en mere nuanceret tilgang til, ifølge Lene Vestervang Olsen, som er koordinerende projektleder for den tekniske og pædagogiske modernisering af skoler, dags- og fritidstilbud i Aarhus Kommune.

”Vi kan godt lave fine fysiske rammer, men hvordan får man lærerne og pædagogerne klædt på til at arbejde i pædagogisk nyindrettede rum, så de virker efter hensigten? Det kræver en helt ny arbejdskultur,” siger hun.

Aarhus deltager som pilotkommune i Realdanias nye kampagne om at udvikle strategiske indeklimaplaner for skolerne, og en af kommunens satsninger er at udvikle og søge bevilling til at gennemføre et større studie for at dokumentere både udfordringer og mulige løsninger. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) står for at måle effekten på indlæring og trivsel.

(…)

Læs hele artiklen:

Realdania: Aarhus vil skabe nuanceret billede af skolernes indeklima
på buildinggreen.eu.

Jægersborggade topper og Bohrs Tårn flopper for byens nye stadsarkitekt

Foto: Nils Hartmann

Vi bad Camilla van Deurs udpege det bedste og det værste i København.

»Københavnerliv ligger mit hjerte meget nært. Jeg er optaget af den måde, vi er sammen på i byens rum, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde, hvor vi bliver udfordret, og hvor vi lærer at være tålmodige og at være gode borgere,« siger Camilla van Deurs.

Fra 1. februar er hun Københavns Kommune nye stadsarkitekt og afløser Tina Saaby, som i 8,5 år besad den betydningsfulde embedsmandspost som kommunens højeste autoritet i bygningskunstneriske spørgsmål.

Camilla van Deurs er arkitekt med en ph.d. fra arkitektskolen i København. Hun har senest beskæftiget sig med særligt borgerinddragelse og byliv hos Gehl – den internationalt berømmede bylivsekspert Jan Gehls arkitektfirma og rådgivningsvirksomhed.

Hun ønsker sig en mere grøn by, som både er bæredygtig og klimaneutral, men også giver flere oplevelser af natur.

»Nu har vi jo begrænset plads i København, så det kan også være grønne tage og grønne facader,« forklarer hun.

42-årige Camilla van Deurs bor sammen med sin mand og to børn plus hund og kat i Hørsholm. De flyttede op i nærheden af svigerforældrene, da børnene var helt små, og boligpriserne i København blev ved med at stige. Men inden da har den nye stadsarkitekt boet både på Amager, Nørrebro og forskellige steder på Østerbro – og de sidste 11 år haft sin daglige gang på Vesterbro, hvor Gehl har kontor.

»Jeg føler absolut, at København er min by,« fastslår hun.

(…)

Læs hele artiklen:

Jægersborggade topper og Bohrs Tårn flopper for byens nye stadsarkitekt på magasinetkbh.dk.

Det er slut med smutvejen over Sortedammen

Foto: Jakob Wielandt Schiøth

Farvel til et lille stykke infrastruktur med uventet charme.

Jernrørene var forbundet uden omsvøb eller finish. Betongulvet hældte. LED-pærerne svigtede lidt på skift. Køn var den aldrig, men den midlertidige flydebro i Sortedams Sø vandt alligevel mange østerbroborgeres hjerter.

Nu er den væk igen. Efter at have ligget i over seks år mellem Fredensgade og Østerbrogade er det slut med smutvejen over Sortedammen. Broen blev nemlig søsat i forbindelse med inddragelsen af et hjørne af søen til metrobyggeplads. Og nu er det meste af maskineriet pakket sammen, og broen med.

Ingen bylivsekspert var involveret i etableringen af den enkle, to meter brede flydebro – og deraf måske en del af dens uventede charme. Man blev ikke nudget eller forført eller imponeret til at gå derud. Broen var der bare, af trafikale hensyn, hvis man ville gå i sikker afstand af metrobyggeriet og dets store lastbiler.

Og så viste det sig, at københavnerne fandt fornøjelse i det lille stykke infrastruktur.

Ude på søen mødtes fodgængere, fisk og fugle i fred for både biler og cyklister. Her kom man helt tæt på vandoverfladen og så byen fra et ukendt perspektiv.

(…)

Læs hele artiklen:
Det er slut med smutvejen over Sortedammen på magasinetkbh.dk.

Bænke-broen i kanalbyen

Med et 70 meter langt og bølget mahognimøbel er Sydhavns nye bro også havnens længste udsigtsbænk.

Pap fra affyrede nytårsraketter ligger rundt omkring på den tomme vejbane. Få mennesker vover sig forbi afspærringerne ud på broen, og kun et enkelt par fristes til at sætte sig på den lange, slyngende bænk. Cirka syv sekunder senere rejser de sig op, skutter sig og går videre.

Der er ret så koldt på den nye bro i Sydhavnen på sådan en tidlig, blæsende januardag.

Alfred Nobels Bro blev indviet lige inden jul og går ikke på tværs af havnen over til Amagersiden men på langs, hen over kanalen Frederiksholmsløbet, hvor den med både cykelsti, fortov og vejbane i begge retninger forbinder nybygger-halvøerne Enghave Brygge og Teglholmen.

Fodgængere og cyklister har dog indtil videre broen i hele dens bredde for sig selv, for vejbanen åbner først for biler, når metrostationen ved siden af er bygget færdig i 2023.

Det nye Sydhavns bløde trafikanter bliver desuden forkælet med en intet mindre end 70 meter lang opholdsbænk langs den vestlige side af broen, skulpturelt svungen og beklædt med træstokke af mahogni på den bærende stålramme.

Selvom det tropiske træ har fået en kølig velkomst i det københavnske vintervejr, er det ikke svært at forestille sig, at bænken og broen vil virke helt anderledes tillokkende for fodgængere på en solrig sommerdag langs havnevandet.

(…)

Læs hele artiklen:

Bænke-broen i kanalbyen på magasinetkbh.dk.

K.B. Hallen står genfødt under en lysende regnbue

Foto: Niels Nygaard

Københavnerikonet er tilbage som moderne multiarena og en fortolkning af sin legendariske forgænger på Peter Bangs Vej.



»Alle de folk, der har arbejdet på projektet, har en relation til K.B. Hallen – fra brandinspektøren til dem, der udførte tv-inspektion i kloakken. Alle har kysset eller været fulde eller skæve i K.B. Hallen,« siger Thomas Nørgaard, arkitekt og partner i Christensen & Co.

Københavnere i alle aldre har oplevet at stå under den gamle ikoniske bue og heppe, synge med eller danse, så sveden drypper. The Beatles, Louis Armstrong, Rolling Stones og Johnny Cash er bare nogle af de musikere, der lagde vejen forbi den legendariske dueblå funkishal på Frederiksberg. For ikke at nævne boksekampene og tennisturneringerne, Winston Churchills tale og verdens første sexmesse.

Derfor var det så vemodigt, da K.B. Hallen brændte ned i 2011. Og derfor var alle så dedikerede til projektet om at bygge en hal op igen, fortæller arkitekten.

Nu er den tilbage, buen på Peter Bangs Vej. Den genopståede hal blev kongeligt indviet ved et specialarrangement i starten af december, og 24. januar 2019 finder den første offentlige begivenhed sted: En seks timer lang koncert med 12 bands og tre scener.

(…)

Læs hele artiklen:

K.B. Hallen står genfødt under en lysende regnbue på magasinetkbh.dk.