Uncategorized

Byplanlægning: med tyvens øjne

Fotokreditering: Emilie Koefoed

Nabohjælp, tryghedsvandringer og undervisning har virket: Det høje indbrudstal i Furesø Kommune er faldet drastisk. Nu vil kommunen også teste, om man kan planlægge sig til boligområder, der i deres fysiske udformning er mindre attraktive for indbrudstyve.

10. august 2021

Jeg vogter her! står der på et skilt med et billede af en schæferhund. Inde i flere af de gule parcelhuse sidder folk, coronahjemsendte, ved deres computere. En mand ordner have, et ældre par vender tilbage i bil fra indkøb. Ellers er der stille på en hverdagsformiddag i Grundejerforeningen Baunehøjpark — et boligområde, der ligger naturskønt i en lille lomme mellem skov og fredede områder med udsigt til Farum Sø. Foråret er begyndt at vise sig, og mirabelletræerne drysser allerede hvide kronblade. 

Sådan oplever man måske området, hvis man er almindelig besøgende i Baunehøjpark. En anden måde at se det på er fra tyvens perspektiv, og da er det helt andre ting, man noterer sig: de lukkede gavle uden vinduer eller døre, de mange hække, de snørklede stier.

Det er med tyvens øjne, at borgerne pludselig ser deres eget boligområde, når kommunen tilbyder tryghedsvandringer med eksperter i indbrudsforebyggelse. Her får borgerne bedre forståelse for de fysiske forhold ved deres huse, haver og fællesområder, der gør det nemmere at være indbrudstyv. Vandringerne er en del af Furesø Kommunes samlede tryghedsindsats.

(…)

Læs hele artiklen: 

Byplanlægning – med tyvens øjne i ByplanNyt, 19. årgang, august 2021.

Fremtidens boligformer udvikles i et laboratorie

Fotokreditering: Jakob Ljørring

Eksperimenter med nye boligformer skal give danskerne et mere varieret og relevant boligudbud – og dermed bedre mulighed for at udleve deres idé om det gode liv.

10. september 2020

Singleforældre kan snart bo sammen dør om dør i Carlsberg Byen mellem ungdomsboliger, seniorbofællesskaber og ‘klassiske’ familieboliger. I Herlev bliver taget på en erhvervsejendom bebygget med boliger og urban farming.

Sådan lyder to af de syv udvalgte projekter i Boliglaboratorium. Realdania og Statens Kunstfond har lanceret laboratoriet for at hjælpe hele byggebranchen med at udfordre måden, man tænker, udformer og bygger boliger. Nye familie- og bosættelsesmønstre gør nemlig, at mange danskeres liv ikke længere passer ind i den typiske bolig.

Singleforældrenes behov

Danskerne lever i dag i 37 forskellige familieformer ifølge Danmarks Statistik, og skilsmissestatistikkerne fortæller også deres historie. Det betyder bl.a., at der er en mere og mere almindelig men en boligmæssig overset gruppe — nemlig fraskilte/enlige forældre, der bor alene med deres børn hver anden uge, forklarer Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk.

– Folk bor ikke nødvendigvis sammen far, mor og børn, fra de bliver gift, til de dør. Så selvfølgelig bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bygger. I dag er folk ofte nødt til at passe ind i den typiske bolig med master bedroom og to børneværelser, siger hun.

Det nye eksempelbyggeri i Carlsberg Byen skal give et bud på, hvordan en bolig ser ud, når den indrettes til en singleforælders behov. Hvordan kan den være fleksibel nok til at kunne rumme far og to børn den ene uge og kun far den næste uge?

(…)

Læs resten af artiklen:

Fremtidens boligformer udvikles i et laboratorie på buildinggreen.eu

Architecture in Favour of Life

Fotokreditering: Kurt Hoerbst 2020

Anna Heringer on the project ‘Anandaloy’ in Rudrapur, Bangladesh, 2017-2020. The project is the winner of the OBEL AWARD 2020.

22. OKTOBER 2020

Surrounded by lush green paddy fields in northern Bangladesh stands a curving building in two storeys built out of mud and bamboo. The mud walls curve and dance, and a big ramp winds up to the first floor. Below the ramp are caves that provide either a fun place to move around or a quiet space if you need for a moment to feel protected and embraced.

The building is called Anandaloy, which means The Place of Deep Joy in the local dialect of Bangla/Bengali.

German architect Anna Heringer is behind the unconventional, multifunctional building that hosts a therapy centre for people with disabilities on the ground floor and a textile studio on the top floor producing fair fashion and art.

Celebrating diversity and inclusion


“What I want to transmit with this building is that there is a lot of beauty in not following the typical standard pattern,” Anna Heringer explains.

“Anandaloy does not follow a simple rectangular layout. Rather, the building is dancing, and dancing with it is the ramp that follows it around. That ramp is essential, because it is the symbol of inclusion. It is the only ramp in the area, and as the most predominant thing about the building, it triggers a lot of questions. In that way, the architecture itself raises awareness of the importance of including everyone. Diversity is something beautiful and something to celebrate,” she adds.

(…)

Read the full article:

Architecture in Favour of Life at obelaward.org

 

Fund under overfladen

Fotokreditering: Københavns Museum

Forud for PAPIRØENs transformation til et nyt, levende bykvarter har arkæologer fra Københavns Museum undersøgt den 300 år gamle ø, bevæbnet med skovle, graveskeer og pensler.

19. marts 2020

De første boringer viste spor efter stenalder, og der kan gemme sig en boplads fra før havstigningerne på havbunden under øen. De mange lag under den kunstige ø fortæller i det hele taget en historie om hele byens udviklling, og om hvordan mennesker gennem flere hundrede år har levet deres liv. Øen er nemlig opbygget delvist af affald fra den omkringliggende by, som rummer stor viden om forbrug og husholdning i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet.

De nye fund, der i århundreder har gemt sig under overfladen på PAPIRØEN, tæller blandt andet en blysoldat, en tommestok, en skifferplade med en tegning på og et drikkeglas.

Derudover har arkæologerne fundet rester fra adskillige byggerier på øen, som giver en bedre forståelse af, hvordan selve øen er blevet udbygget. En række trækonstruktioner menes f.eks. at være de skibsbeddinger, hvor store skibe har kunnet vippes på siden i forbindelse med vedligehold og reparation af bund og køl. Konstruktionerne kunne arkæologerne genkende fra en skydeskive, der hang på museet på Vesterbrogade. Øen blev oprindelig bygget til at huse et privat skibsværft, så trækonstruktionerne stammer sandsynligvis fra øens allerførste år.

(…)

Læs hele artiklen:

Fund under overfladen på papiroeen.dk.

Ny viden om indeklima skal forebygge alvorlige sygdomme

Fotokreditering: Peter Troest

Unikke datasæt giver to forskningshold mulighed for at sætte tal på, hvordan boligforhold påvirker danskernes sundhed.

27. FEBRUAR 2020

Forhøjet blodtryk, udvikling af lungekræft eller astma og tidlig død. Det er nogle af de helbredsmæssige konsekvenser af dårligt indeklima, som er påvist i flere danske og udenlandske forskningsundersøgelser i de seneste år, bl.a. i rapporten ‘Promoting actions for healthy indoor air’ fra EU-Kommissionen.

Langt størstedelen af partikelforureningen i københavnske boliger skyldes beboernes egne aktiviteter såsom madlavning og stearinlys. Dermed kan partikler fra indendørs kilder i hjemmet have større betydning end partiklerne i udeluften, som ifølge beregninger hvert år koster 3.750 danskere livet. Eftersom danskerne opholder sig inden døre i 80-90 procent af tiden – heraf cirka to tredjedele af tiden i egen bolig – har indeklimaet i hjemmet potentielt en meget stor betydning for folkesundheden.

Alligevel er indeklimafaktorer ikke med i myndighedernes officielle oversigter over risici og sygdom i Danmark. Én af årsagerne er, at der mangler et solidt talgrundlag. Det talgrundlag vil Realdania gerne være med til at etablere med en bevilling til to omfattende nye befolkningsundersøgelser blandt børn og voksne, som kobler bolig og sundhed.

Barnealderen – grundlaget for et langt liv


Børn er særligt følsomme over for ydre påvirkninger på grund af deres konstante vækst både organmæssigt og mentalt. Samtidig er børn i en vigtig udvikling, der lægger grundstenen for deres helbredsniveau resten af livet.

“Det vi omgiver os med – især når vi er børn – betyder noget for vores sundhed på lang sigt. Derfor er vi rigtig glade for, at vi med bevillingen fra Realdania har fået mulighed for at undersøge, hvad boligens kvalitet betyder for f.eks. hyppighed af infektioner, astma og allergi,” siger professor fra Københavns Universitet Anne-Marie Nybo Andersen, som står i spidsen for den nye undersøgelse ‘Indeklima og helbred hos børn i en stor befolkningsundersøgelse – En multidimensional analyse baseret på Bedre Sundhed i Generationer’.

“Meget forskning tyder på, at det afgørende for, om vi bliver syge, når vi bliver midaldrende, er, hvordan vi har levet i barndommen. Man kan groft sige, at vi bruger de første 25 år af livet på at vokse og blive sunde og stærke, og herefter begynder det at gå ned ad bakke. Derfor prøver vi at kortlægge menneskers sundhedstilstand, mens de vokser og udvikler sig til deres højeste niveau af sundhed, fordi det også er udgangspunktet for det forfald, der sker fra 25-årsalderen,” forklarer hun.

(…)

Læs hele artiklen:

Ny viden om indeklima skal forebygge alvorlige sygdomme’ på dagensbyggeri.dk

Lyden af en bygning

Fotokreditering: Finnur Pind/DTU/Henning Larsen Architects

Virtual reality og robotfabrikerede tegl skal hjælpe arkitekter og ingeniører til at bygge rum og bygninger, der lyder godt.

28. december 2019

To forskere har i hvert deres projekt udviklet to nye redskaber, der kan hjælpe arkitekter og ingeniører til at arbejde mere direkte med og påvirke lyd tidligt i designprocessen. Redskaberne, som er udviklet med støtte fra Realdania, bygger på bl.a. virtual reality, avanceret lydsimulering, computerspilsteknologi og robotfabrikation.

Udskældte skumpaneler


Støj er skyld i både ringere produktivitet på arbejdspladser, lavere indlæring i skolerne og generelt forringet livskvalitet i det byggede miljø. De akustiske udfordringer bliver kun forværret af, at man i dag ofte designer åbne, fleksible rum. Derfor er der behov for, at arkitekter designer for og med lyd.

I dag bliver lyd dog sjældent tænkt ind i nye bygninger udover i forbindelse med koncerthuse, selvom lydniveau og -kvalitet er mindst lige så vigtigt i vores hverdagsrum- og bygninger.

“Man laver ekstremt dyre one-off-løsninger i koncerthuse, der giver fantastisk flotte lydmæssige og visuelle udtryk. Men i skoler og på kontorer sætter man ofte bare paneler op, som absorberer lyden – typisk et skumpanel med tekstilovertræk, som bliver applikeret efterfølgende som overfladedekoration,” fortæller arkitekt og ingeniør Isak Worre Foged, partner i AREA og lektor ved Aalborg Universitet.

Skumpanelerne er æstetisk uinspirerede, mener han, men ofte også ineffektive til formålet. Det gælder nemlig ikke kun om at absorbere lyden, hvis man vil skabe et godt akustisk miljø.

“Når man absorberer, trækker man bare lyden ud af rummet. Det kan nogle gange være problematisk. I et undervisningsmiljø med absorption er det f.eks. fint at sidde på forreste række, men dem på de bagerste rækker får hovedsageligt lyden fra vægge og overflader, og hvis lyden bliver absorberet dér, bliver den meget kraftigt reduceret. Så i den slags tilfælde vil man gerne både absorbere men også reflektere lyden strategisk til bestemte områder,” forklarer han.

(…)

Læs hele artiklen:

Lyden af en bygning på dagensbyggeri.dk

Luftkvalitet per smartphone på Bornholms skoler

Fotokreditering: Emilie Koefoed

Sensorer og smart teknologi styrer luftkvaliteten på alle skoler på Bornholm. Erfaringerne kan inspirere de mange kommuner, som landet over er begyndt at arbejde langsigtet med indeklima.

15. oktober 2019

I et klasselokale med 28 elever skal der ifølge lovgivningen 1.000 m3 frisk luft til i timen for at sikre et godt indeklima. Det svarer til omkring én million liter frisk luft i timen. Så stor luftudskiftning er svært at opnå med almindelig udluftning, især om vinteren, hvor det giver træk, og derfor anbefaler mange indeklimaeksperter at installere mekanisk ventilation.

Anlæggene koster dog mange penge, og alt for ofte får man ikke den fulde effekt fra anlæggene pga. mangelfuld kalibrering, mangelfuld styring, eller måske har brugerne gjort noget, som har overstyret systemet, så det står forkert indstillet.

Bornholm, som er langt fremme på området, har imidlertid gode erfaringer med at installere nye, lydløse, ventilationsanlæg på alle kommunens skoler. Deres indsats er nøje koordineret og gør stor brug af sensorer og smart teknologi.

Den hovedansvarlige for indsatsen er VVS-tekniker og tidligere ansat i kommunens ejendomsservice Flemming Johansen, som har fået tilnavnet ‘Indeklimakrigeren’. Han har de seneste år sammen med sit team fået implementeret ventilation på alle skoler, der kan overvåges og styres via laptop eller smartphone.

(…)

Læs hele artiklen:

Luftkvalitet per smartphone på Bornholms skoler på bygge-anlaegsavisen.dk.

På ski gennem Amager Bakkes affaldsdamp

Fotokreditering: Emilie Koefoed

Magasinet KBHs udsendte havner i plantebedet på vej ned ad CopenHill.

11. oktober 2019

Børsterne knaser højlydt under skiene — selvom begge dele er smurt med silikone, for at det hele glider lettere. Både lyden og følelsen af de grønne plastikbørster, der gør det ud for sne, minder om en let iset piste, som man kender dem fra fjerne egnes skiløjper.

Den 9.000 m² store tagpark med alpint skiområde CopenHill åbnede i weekenden og har med ét givet den flade hovedstad nye højder. På toppen af forbrændingsanlægget Amager Ressource Center, hævet 85 meter over byen, kan københavnerne dyrke skiløb og anden bjergsport hele året rundt. Herlighederne er designet af BIG og SLA.

150 kroner i timen giver adgang til de alpine storbyfornøjelser. Med et årskort kan man stå, så meget man vil, og leje af udstyr klares i butikken for foden af bjerget. Der kan være max. 150 skiløbere af gangen på bakken, så man skal booke i forvejen.

»De siger, at første tur er lidt shaky, men allerede anden gang, så er den der: BOM! Megafedt!« fortæller administrationschef for Danmarks Skiforbund Kenneth Bøggild med lys i øjnene.

(…)

Læs hele artiklen:

På ski gennem Amager Bakkes affaldsdamp på magasinetkbh.dk.

Børnebyen i Prinsessegade er modelleret efter de voksnes København

Fotokreditering: Rasmus Hjortshøj – COAST

Danmarks største daginstitution er sin egen by i børneskala – med rådhus, brandstation og gylden boldburs-byport.

5. oktober 2019

Et gyldent boldbur balancerer på toppen og på tværs af to bygninger for enden af Prinsessegade. Bagved ligger en hel lille by og funkler i solen. I gader og på tage leger børn i alle aldre.

Ét hus er hullet som en ost, et andet sortblankt og spidst, et tredje ligner en container, og et fjerde er pakket ind i trælameller.

Vi er i Børnebyen Christianshavn, Danmarks største daginstitution med over 700 børn i vuggestue-, børnehave-, fritidshjems- og fritidsklubalderen, som er flyttet ind i byen i etaper i løbet af de sidste to år.

Børnebyen er opført af Københavns Kommune for 117 mio. kroner og dækker næsten 11.000 kvadratmeter, som ligger på en trekantet grund med Prinsessegade ved Café Høvlen på den ene side, Christianias Grå Hal på den anden side og kanalen over mod Arsenaløen på den tredje.

Så for at undgå at den store institution skulle blive en ”pasningsfabrik,” har arkitekterne fra Cobe og Nord Architects fundet på at udforme den som en varieret by i børneskala med forskellige kvarterer – og med både rådhus og brandstation.

(…)

Læs hele artiklen:

Børnebyen i Prinsessegade er modelleret efter de voksnes København på magasinetkbh.dk.

PAPIRØEN kan gemme på vigtige fortidsminder

Fotokreditering: Kontraframe

Stenalderplads, skibsvrag og 1600-talskøbenhavneres skrald står på listen over, hvad arkæologer håber på at grave frem fra de mange lag under PAPIRØEN.

16. september 2019

Boringer har vist spor efter stenalder, og der kan gemme sig en boplads fra før havstigningerne på havbunden under PAPIRØEN. De gode bevaringsforhold for træ giver også håb om, at man kan finde skibsvrag under øen, ligesom man fandt ved de arkæologiske undersøgelser på naboholmen mod nord, før Operaen blev bygget.

Nu går 15 arkæologer fra Københavns Museum derfor i gang med at undersøge den 300 år gamle ø, bevæbnet med skovle, graveskeer og pensler.

Den kunstige ø er delvist opbygget af affald og jord, så man regner med at finde forskellige levn fra københavnernes dagligdag, der kan give en bedre forståelse af, hvordan man levede i 1600-tallets København. Derudover forventer arkæologerne at finde fundamenter til en del af de bygninger, som Søetaten brugte i 1700-1800-tallet, f.eks. kanonlager og artilleriskole. Man har allerede i forundersøgelsen fundet fundamentet til den mastekran, der engang stod på øen, og som har lignet den ikoniske kran, der står på Nyholm i dag.

(…)

Læs resten af artiklen:

PAPIRØEN kan gemme på vigtige fortidsminder på papiroeen.dk.