Københavns gamle fine stormagasin har udvidet og fornyet sig a la Italia. Nu med mere udsigt fra toppen, stort madmarked i bunden og nyt ansigt på hjørnet.
30. juni 2017
En ensom klovn med ballondyr under armen står og ser lidt livstræt ud på Amagertorv. Lidt derfra danser et marionet-skelet til James Browns ’Sex Machine’ foran et blandet publikum på Storkespringvandets kant.
Alt er næsten som det plejer med et leben af turister og gøglere på Københavns ældste plads, men så krydser et par over til Illum på hjørnet og forsvinder ind i en ny elevatorindgang med marmorbeklædte vægge.