K.B. Hallen topper og Platanvej flopper for Frederiksbergs nye borgmester

Vi bad Simon Aggesen udpege det bedste og det værste i byen.

»Her er grønt og roligt, men samtidig kan man vælge hele hovedstaden til. Jeg føler mig privilegeret hver eneste dag,« siger Simon Aggesen om sit elskede Frederiksberg.

31-årige Simon Aggesen har overtaget borgmesterkæden på Frederiksberg fra Jørgen Glenthøj, som efter 10 år på posten trådte tilbage og pegede på den unge, men allerede politisk erfarne mand som sin efterfølger i Det Konservative Folkepartis over 100 år ubrudte borgmesterrække i kommunen.

Simon Aggesen er opvokset i Fredericia, er uddannet jurist og har arbejdet som advokat i Danske Banks bestyrelsessekretariat og hos MobilePay. Han har siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg siden 2009 og glæder sig nu til at være borgmester for de 105.000 frederiksbergere, hvoraf 1.613 stemte personligt på ham ved sidste kommunalvalg.

Simon Aggesens betagelse af Frederiksberg startede, da han som barn besøgte sin fars familie. Og da det kom til at vælge studieby, flyttede han ikke til Aarhus som stort set alle andre, han kendte, men selvfølgelig til Frederiksberg.

»Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville bo i hovedstaden – nærmere bestemt på Frederiksberg, som i min optik jo er en by i sig selv midt inde i storbyen. Det var et aktivt tilvalg, og det har jeg aldrig fortrudt,« siger den nye borgmester.

(…)

Læs hele artiklen:

K.B. Hallen topper og Platanvej flopper for Frederiksbergs nye borgmester på magasinetkbh.dk.