Parksmutvej bag om Panum

Fotokreditering: SLA/Jens Lindhe

Københavns længste gangbro zigzagger nu gennem et landskab inspireret af blomsterenge og vilde skove ved Mærsk Tårnets fod.

1. september 2017

Både skove og enge er helt nyplantede. Valmuerne vajer i vinden, og nogle af træerne er så spinkle, at de ser ud til at kunne knække.

»Tre år; så er der rigtigt fut i beplantningen,« lover landskabsarkitekt Morten Leicht Jeppsen fra SLA og ser glad ud over det spæde, nye landskab omkring Mærsk Tårnet.

Campusparken var ikke helt færdig, da den 75 meter høje og kobberklædte udbygning af Panum åbnede i starten af året som nyt forskningsmiljø i 15 etager for universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet (SUND). Men med sensommerindvielsen af SUND Naturpark kan SLA endelig vise rundt i forskerlandsbyen på højkants passende landskabelige omgivelser.

Her skal det meget varierede planteliv med både humlebøg og sumpcypres stimulere de danske og internationale forskere og studerende – og enhver anden københavner, der får lyst til at krydse igennem mellem Blegdamsvej og Nørre Allé på den offentlige rampe, som svæver gennem luften langs Mærsk Tårnet i anden sals højde.

Omveje, genveje og smutveje

Hvis man har kondien og koordinationen, må man faktisk gerne cykle op på den nye, zigzaggende smutvej, fortæller Morten Leicht Jeppsen.

Ellers er det nok mest fodgængere med trang til det naturskønne, der vil begive sig op på den vindomsuste, over 300 meter lange rampe gennem det grønne. Byens længste gangbro har et gelænder af lodrette lameller og lys i gulvet om aftenen, og i nogle af knækkene er der indbyggede bænke i lærketræ, hvor man kan sidde og nyde den nye udsigt til Nørrebros tage.

(…)

Læs hele artiklen:

Parksmutvej bag om Panum på Magasinetkbh.dk.

Parksmutvej bag om Panum (PDF)